nyheder 2025

Ny forskning giver et unikt indblik i mammutternes liv under den sidste istid. Forskere er kommet et vigtigt skridt tættere på at forstå de mytiske mammutter, som gik rundt på Jorden for tusindvis af år siden. For første gang nogensinde har et forskningshold nemlig formået at isolere og sekventere RNA-molekyler fra uldhårede mammutter fra istiden.

Forskere fra Institut for Molekylærbiologi, Aarhus Universitet, har afsløret en hidtil ukendt funktion af enzymet OGA, som en nøgleaktør i cellernes regulering. Fundet kan på sigt bane vej for nye veje til behandling af blandt andet Alzheimers. 6. oktober 2025 af Helene Eriksen Hvordan holder en celle styr på sine mange signaler? Ét svar ligger i små sukkermærker, der hele tiden sættes på og fjernes fra proteiner.

Det var noget af en øjenåbner for en gruppe forskere, da de opdagede, at flagermus også bruger øjnene, når de jager insekter - i hvert fald, når det er lyst nok til det. Målinger viser, at når insektædende flagermus kombinerer ekkolokalisering og syn, sætter det turbo på fangsten. af Peter F. Gammelby Det har længe været en selvfølge, at insektædende flagermus navigerer i mørket med deres ultralydskald.

Grønland Inuit ankom flere hundrede år tidligere til Grønland end hidtil antaget. Det viser en kortlægning af slædehundes gener, som forskere på blandt andet Københavns Universitet står bag. For mange af os er hunden vores bedste ven, men i Grønland har slædehundene i århundreder været mere end bare gode venner: De er en uundværlig arbejdskraft, der har bidraget til fangst og til at trække slæder gennem landets isklædte natur.

Nyt studie kortlægger for første gang, hvordan et nøgleprotein transporterer væksthormonet auxin - og åbner for bedre forståelse af både ukrudtsmidler og klimarobuste planter. af Helene Eriksen Hvordan ved en plante, hvor den skal danne en ny rod? Det spørgsmål har forskere fra Aarhus Universitet og internationale samarbejdspartnere nu givet et banebrydende svar på.

Tarmbakterier Forskere fra Københavns Universitet har fundet en hyppigt forekommende tarmbakterie, der sænker kropsvægt og blodsukker og samtidig øger knogletætheden. Opdagelsen kan muligvis bane vej til en ny form for forebyggelse og behandling af hjertekarsygdomme, overvægt, diabetes og knogleskørhed.

STAFYLOKOKKER Geder, heste og køer bærer på en bakterie, der kan blive et effektivt våben mod stigende antibiotikaresistens i samfundet. Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at signalstoffer fra bakterien kan behandle infektioner forsaget af multiresistente stafylokok-bakterier i en dyremodel lige så effektivt som antibiotika.

ANCIENT DNA Nyt studie kortlægger fortidens infektionssygdomme og gør os klogere på, hvornår menneskets tætte forhold til dyr ændrede vores helbredsbetingelser for altid. Et forskerhold under ledelse af Eske Willerslev, professor ved Københavns Universitet og University of Cambridge, har identificeret 214 sygdomsfremkaldende mikroorganismer i forhistoriske mennesker fra Eurasien.

Forskere ved Aarhus Universitet udvikler cirkulære RNA'er, der nedbryder toksiske proteiner i humane celler - et skridt på vejen mod nye behandlinger af ALS. af Helene Eriksen Et forskerhold fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet har udviklet en ny strategi til at fjerne sygdomsfremkaldende proteiner i humane celler.

Et samarbejde mellem to forskningsgrupper ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet, har ført til et gennembrud i forståelsen af membranproteinet CD109 - et hidtil underbelyst medlem af -makroglobulin-familien. Resultaterne er netop blevet publiceret i Cell Reports. af Helene Eriksen Et gammelt og overset protein viser sig at have en vigtig funktion i immunforsvaret.