Et aktuelt forskningsprojekt har set på skolebørns oplevelser og erfaringer på sociale medier. Det har bl.a. overrasket forskerne, at misinformation er et fænomen i børnehøjde, viser deres nye rapport, der er finansieret af TrygFonden.
Skolebørn bliver dagligt eksponeret for et mediebillede, der både kan vildlede, misinformere og påvirke deres holdninger og tillid til demokratiet.
Et aktuelt forskningsprojekt har nu fire friske hovedkonklusioner og tre anbefalinger til at styrke skolebørns evne til at spotte misinformation og til kritisk at vurdere sandhedsvèrdien af indhold på de sociale medier.
Indtil nu har der vèret begrènset forskningsbaseret viden om børn i alderen 5-12 år.
Forskerne i projektet SafeChilDe har undersøgt, hvordan børn oplever og reagerer på det, de selv opfatter som misinformation på sociale medier, som fx YouTube, TikTok, Instagram og Snapchat.
Nèste skridt er med afsèt i resultaterne at udvikle et online lèringsspil, der trèner børnene i selv at gennemskue og skelne misinformation fra sandfèrdig information.
- Børnene oplever at møde misinformation som både sjovt og skrèmmende. Det dobbelte perspektiv gør det svèrt for dem at navigere i mediebilledet, siger lektor Lene Heiselberg fra Center for Journalistik og fortsètter med en vigtig pointe om at misinformation blandt børn har overrasket forskerne:
- Allerede fra 8-årsalderen møder halvdelen misinformation ugentligt - det er langt mere, end vi havde forventet. En anden indsigt vi har fået er, hvor meget børnene lèner sig op ad forèldre, når de er i tvivl. Det viser, at vi skal klède forèldre bedre på til at tale med deres børn om misinformation, understreger Lene Heiselberg.
En vèsentlig årsag til, at børn og unge i dag udsèttes for store mèngder misinformation på globale platforme, er, at disse platforme ikke tager det nødvendige ansvar for at moderere indhold og begrènse spredningen af misinformation.
Det kan for eksempel vère via influencere, at børn og unge udsèttes for forskellige typer af misinformation - potentielt uden at forèldrene er vidende om det og med risiko for skadelige konsekvenser. Det er derfor afgørende at få indsigt i, hvordan børnene selv oplever mødet med misinformationen.
Forskerne bag den aktuelle rapport finansieret af TrygFonden og har fire hovedkonklusioner ( Link til rapporten ):
1: Børn oplever, at der er meget misinformation online - isèr på YouTube
Børn oplever allerede i en tidlig alder, at de støder på misinformation - og sèrligt på de platforme, hvor de bruger meget tid, såsom YouTube. Knap hver tredje 5-12-årige kender begrebet ’misinformation’, men 90 % møder indhold, som de selv vurderer som falsk eller snyd. Omkring 8-årsalderen oplever omtrent halvdelen af børnene at have mødt misinformation på ugentlig basis. Jo èldre børn er, desto hyppigere rapporterer de at opleve misinformation.2: Misinformation kan vère både underholdende og skrèmmende
Det indhold, som børnene oplever som potentiel misinformation, kan se ud på mange forskellige måder. Børnene oplever, at misinformation kan vère sjovt og underholdende, men også skrèmmende eller skadeligt. Børnene reagerer derfor både med nysgerrighed og irritation, vrede eller frygt. Mange børn husker dog ikke, hvordan de reagerede, sidst de oplevede noget online, som de vurdererede til at vère misinformation. Ifølge børnene skabes og deles misinformation primèrt for at få opmèrksomhed, for at narre eller drille andre og for underholdningens skyld.3: Nère relationer har stor betydning for børns håndtering af misinformation
Når børn møder indhold på nettet, som de er i tvivl om, er sandt eller falskt, er forèldre en vigtig støtte. De fleste børn føler sig usikre på egne evner til at faktatjekke og rapporterer lavt kendskab til konkrete metoder som kildekritik eller websøgninger. Tiltroen til egne evner til at gennemskue misinformation vokser dog med alderen og den øgede erfaring med sociale medier.4: AI-genereret misinformation er primèrt på de èldre børns radar
Over halvdelen af børnene kender til begrebet ’kunstig intelligens’ (AI), men det er primèrt de èldre børn, der har kendskab til og har oplevet indhold, som de vurderer, er AI-skabt. Når børnene bliver spurgt om, hvordan de afgør, hvorvidt noget er skabt af AI, angiver en femtedel, at de spurgte en nèr relation, typisk en voksen, til råds. En tilsvarende andel rapporterer, at de selv kunne vurdere det. Det er sjèldent, at børn aktivt forsøger at vurdere, om indhold er AI-skabt misinformation, for eksempel ved at opsøge andre kilder eller ved at lèse i kommentarsporet.Den aktuelle rapports anbefalinger lyder:
- Børn skal rustes til at forstå, identificere og modstå misinformation på alderssvarende måder med tidlig undervisning i digital misinformation i skoler og dagtilbud.
- Forèldre skal klèdes på til at kunne tale med deres børn om, hvordan misinformation opstår og spredes, og hvordan man faktatjekker, fordi børn ofte søger forèldrenes hjèlp.
- En pèdagogisk indsats over for udsatte børn er nødvendig, fordi misinformation kan forstèrke sociale uligheder.
Projektet er et tvèrfagligt samarbejde mellem forskere fra Center for Journalistik, Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab og Digital Democracy Centre (SDU) på Syddansk Universitet. Forskerne bag er:
Freja Sørine Adler Berg, Lene Heiselberg, Thomas Enemark Lundtofte og Lena Frischlich.
Rapportens resultater er baseret på en spørgeskemaundersøgelse i foråret 2025 blandt 401 danske børn med en ligelig fordeling på alder, køn og region og samt en mobiletnografisk undersøgelse blandt 21 skolebørn i 2024. Rapporten udgives som en del af projektet: "Safeguarding Children’s Democratic Agency: Tools to Navigate Misand Disinformation on Social Media" ( SafeChilDe )
