Nèsten alle danskere oplever rygsmerter, og tre ud af ï¬re får tilbagefald inden for et år. Bekymringen melder sig hurtigt: Er der noget galt - skal jeg skannes?
I 9 ud af 10 tilfèlde er svaret nej. Alligevel fører rygsmerter hvert år til unødvendige undersøgelser og behandlinger og et årligt produktionstab på 33,5 mia. kr.
Flere danskere skal derfor rustes til at håndtere smerterne hensigtsmèssigt. De skal populèrt sagt have kørekort til egne rygsmerter.
Det mener en rèkke forskere fra Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet. De udgiver nu en ny guide, der skal forbedre måden, vi taler om og behandler rygsmerter. Guiden er skrevet til og i samarbejde med klinikere og patienter, og udgivelsen falder samtidig med Sundhedsstyrelsens kampagne for at nedbringe medicinforbruget i forbindelse med rygsmerter.
- Det er godt at se Sundhedsstyrelsens klare udmelding om, at smertestillende medicin ikke er løsningen. Men mindre medicin kalder på bedre alternativer - det håber vi, at den nye guide kan vère en hjèlp til, siger professor Alice Kongsted fra Institut for Idrèt og Biomekanik på Syddansk Universitet, som sammen med lektor Morten Høgh fra Aalborg Universitet har ledet projektet.
Stop jagten på den ultimative forklaring
I guiden introducerer forskerne begrebet "almindelige rygsmerter" som modvègt til den udbredte opfattelse af, at smerte nødvendigvis er udtryk for skade. Almindelige rygsmerter er ofte periodiske og kortvarige, selv om de også kan vère intense og påvirke dagligdagen betydeligt.Ifølge forfatterne kan det vère godt og relevant at få sparring og vejledning hos fagfolk, men denne type smerter krèver sjèldent højt specialiseret som f.eks. skanninger.
- Rygsmerter er altid virkelige. Men vi er nødt til at se med nye øjne på almindelige rygsmerter og støtte mennesker i at fungere i deres hverdag frem for at sende dem gennem et system med unødvendige undersøgelser og potentielt skadelige behandlinger. Alt for mange får forskellige forklaringer på deres smerter. Det skaber usikkerhed og forstèrker bekymringen, siger Morten Høgh og forklarer, at den mest effektive indsats er vejledning i egen håndtering.
Patienterne skal have viden om, hvad der påvirker rygsmerter, og hvordan de kan forblive aktive og begrènse smerternes indï¬ydelse på hverdagen.
- Det handler ikke om, at patienten skal vère overladt til sig selv. Slet ikke. Borgeren bør have adgang til kvaliï¬ceret hjèlp frem for skanninger og specialistudredninger. Det indebèrer også hjèlp til at håndtere de tanker og bekymringer, der naturligt opstår, når man har ondt.
Patienten skal i førersèdet
Af samme grund mener forfatterne, at sundhedsvèsenets ressourcer primèrt bør bruges på at støtte patienterne i at få dette "kørekort" frem for at sende borgerne på rundtur i et system uden egentlig fremgang i sigte.- Når man har langvarige smerter, er vejen til et bedre liv helt individuel. Derfor er det et samarbejde mellem patient og fagperson at ï¬nde løsninger, der passer den enkelte. Det er den der har ondt, der skal sidde på førersèdet, og den sund-hedsfaglige, der skal indtage rollen som støtte og vejleder, siger Alice Kongsted.
Alice Kongsted er Professor i Forskningsenheden Klinisk Biomekanik og Center for Sundhed i Muskler og Led ved Institut for Idrèt og Biomekanik
Kontakt
Materialet er udviklet af mennesker, der selv har rygsmerter, og af forskere, kiropraktorer, fysioterapeuter, lèger og psykologer. Den er både til mennesker, der har ondt i ryggen, og til fagpersoner.
Deltagerne kommer fra: Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital, Enhed for Kvalitet og Modernisering, Foreningen af Kroniske Smerteramte og Pårørende (FAKS), Kiropraktorernes Videnscenter, Praksisafdelingen Region Syddanmark, Privatpraksis, Regionshospital Silkeborg, PROgrez Slagelse Sygehus, Rygcenter Syddanmark, Specialhospitalet for Polioog Ulykkespatienter
Se den fulde liste bagerst i guiden, Guiden er gratis og kan lèses online her
