Med 75 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden vil forskere fra KU, SDU, DTU og Wageningen University udvikle små markrobotter, der gør det muligt at samdyrke afgrøder på markerne. Det kan gavne biodiversiteten, forbedre miljøet og ændre landbruget fundamentalt.
I de sidste mange år er det kun gået én vej i landbruget: Maskinerne er blevet større, bedrifterne mere effektive, og markerne er vokset og vokset til enorme arealer plantet til med én bestemt afgrøde.
Men det èndrer sig måske nu.
I et nyt forskningsprojekt vil forskere fra Københavns Universitet, Syddansk Universitet (SDU), DTU og Wageningen University i Holland udvikle en rèkke mindre landbrugsrobotter, der gør det muligt at dyrke flere planter sammen side om side.
Det vil vère en klar fordel for biodiversiteten, men det kan også reducere behovet for gødning og sprøjtemidler, hvis man f.eks. dyrker kvèlstoffikserende planter som kløver og lucerne sammen med afgrøder som hvede og raps.
Projektet hedder Robotic Intercropping og er ledet af professor Svend Christensen fra Institut for Planteog Miljøvidenskab på KU.
- De store maskiner og monokulturen hènger sammen, fordi det er effektivt. Hvis vi vil dyrke flere afgrøder sammen, krèver det nytènkning og andre maskiner. Vores mål er derfor at forske i systemer, hvor flere afgrøder dyrkes side om side i mindre striber ved hjèlp af autonome robotter. Det handler blandt andet om at styre konkurrencen mellem afgrøder, både over og under jorden, og det kan robotterne hjèlpe med, siger Svend Christensen.
Markrobotter med AI
Forskerne fra SDU kommer til at stå for udviklingen af robotterne og deres digitale infrastruktur.
Robotter og droner i landbruget er ikke fuldstèndig nyt, men skal de for alvor kunne overtage nogle af de opgaver, som i dag udføres med store maskiner og manuelt arbejde, ligger der fortsat et stykke arbejde i at forbedre deres intelligens og autonomi.
Det siger professor Ulrik Pagh Schultz Lundquist, der er leder af SDU’s dronecenter og står i spidsen for arbejdet i Robotic Intercropping-projektet på SDU.
- Hvis man vil dyrke flere afgrøder sammen, krèver det markrobotter, som kan arbejde prècist og fleksibelt, fordi hver type afgrøde vil skulle behandles forskelligt. Robotterne er også nødt til at kunne samarbejde med hinanden i svèrme, sí de hurtigt kan få dèkket de områder i marken, hvor der er størst behov for det, forklarer Ulrik Pagh Schultz Lundquist.
Robotterne har et enormt potentiale i markarbejdet, fordi de er lette og derfor skåner jorden, samtidig med at de med AI-systemer effektivt vil kunne overvåge planternes vèkst og sundhed.
Det er da også et felt, forskere på SDU har erfaring med, bl.a. i projekter som SqM-Farm.
- Vi er glade for, at vi med dette projekt kan genstarte forskningen i landbrugsrobotter på SDU. Med vores store viden og ekspertise inden for robotter, droner og software engineering er målet at skabe en helt ny slags robotter, der kan håndtere de unikke problemer, som opstår i en samdyrket mark, siger Ulrik Pagh Schultz Lundquist.
Projekt kan vise vejen frem
Også hos Novo Nordisk Fonden ser man et stort potentiale i at udbrede brugen af robotter i landbruget.
Derfor har fonden valgt at støtte Robotic Intercropping-projektet med mere end 75 millioner kroner over de nèste fire år.
- Der er et stort behov for at udvikle nye teknologier og dyrkningsmetoder, der kan skabe en mere bèredygtig og effektiv fødevareproduktion, siger Claus Felby, Vice President for Agri-Food hos Novo Nordisk Fonden.
- Robotic Intercropping-projektet kan vère med til at vise vejen mod et højtydende landbrug med fèrre input og mindre miljøbelastning - og peger samtidig på, hvordan vi med innovation og tvèrfagligt samarbejde kan accelerere den grønne omstilling.
Mød forskeren
Ulrik Pagh Schultz Lundquist er professor i robotog droneteknologi og leder af SDU’s dronecenter.
Kontakt
