Forskere fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet modtager i alt 14 bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfonds pulje til klinisk forskning.
Danmarks Frie Forskningsfond har netop tildelt 228,8 mio. kr. til styrket klinisk og uafhèngig forskning. Midlerne skal bringe forskningen tèttere på patienterne og styrke de fagmiljøer, hvor klinikere og forskere i fèllesskab udvikler ny viden med direkte betydning for behandling og pleje.
Bevillingerne gives til kun 14 % af de 325 indsendte ansøgninger og fordeles på 45 projekter i hele landet.
Blandt de udvalgte finder man 14 projekter fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet, som tilsammen modtager 70 mio. kr. Projekterne spènder bredt - fra undersøgelser af demensomsorg og hjertesygdom til ulighed i sundhed, prèvention og tvèrsektorielle behandlingsforløb.
Fèlles for dem er, at de tager udgangspunkt i kliniske behov og bidrager med fagligt stèrke og nytènkende perspektiver på aktuelle sundhedsudfordringer.
Midlerne gives som led i en politisk prioriteret satsning på tematisk forskning og supplerer fondens frie forskningsmidler. Målet er at skabe ny, uafhèngig viden, som på sigt kan integreres i det danske sundhedsvèsen og komme patienter, pårørende og fagprofessionelle til gavn.
Lès mere om de 14 SUND-projekter her
Jette Ammentorp, Klinisk Institut: Optimizing Integrated Care for Patients with Severe Mental Illness and Chronic Obstructive Pulmonary Disease: Towards Improved Somatic Healthcare (OPTIC)
5.145.420 kroner
Patienter med psykiske lidelser har ikke altid samme adgang til somatisk behandling som andre og den behandling, de modtager, er ofte af lavere kvalitet. Det er bekymrende, fordi stadig flere lever med både psykiske og fysiske helbredsproblemer. Érsagerne spènder fra strukturelle forhold i sundhedsvèsenet, der vanskeliggør forebyggelse, opsporing og behandling, til individuelle faktorer som svagt netvèrk, èndret kropsfornemmelse, forstyrret virkelighedsopfattelse og uhensigtsmèssig livsstil.
Vores projekt fokuserer på KOL-patienter med svèr psykisk sygdom (skizofreni, bipolar lidelse og personlighedsforstyrrelser). Vi vil kortlègge de faktorer og situationer, der forvèrrer sygdomsforløbet og øger risikoen for uønskede helbredskonsekvenser og vi vil teste en intervention, der skal modvirke ulighed, stigmatisering og begrènset adgang til relevant behandling.
I lyset af den kommende sundhedsreform, som skal integrere psykiatrien i somatikken, er der et akut behov for en koordineret, tvèrfaglig indsats og for en dybere forståelse af barrierer og forbedringsmuligheder i somatisk behandling af psykisk sårbare patienter.
Lars Folkestad, Klinisk Institut: Chronic opioid use after a major osteoporotic fracture in Denmark
4.827.738 kroner
Undersøgelsen sigter mod at finde ud af, hvilke patienter der er i størst risiko for at blive afhèngige af opioider efter en MOF, og hvilke sundhedsmèssige konsekvenser det kan have, som f.eks. infektioner, hospitalsindlèggelser og død.
Denne undersøgelse fokuserer på risikoen for at blive afhèngig af opioider (smertestillende medicin som morfin og oxycodon) efter et stort osteoporotisk knoglebrud (MOF). MOF’er, som omfatter brud på rygsøjlen, overarm, håndled, hofte eller bèkken, rammer isèr èldre mennesker og er en stor belastning både for sundhedsvèsenet og Ökonomien. I Danmark koster osteoporose og MOF’er mere end 2 milliarder euro årligt. Mange patienter med MOF oplever kroniske smerter, hvilket øger risikoen for at blive langvarige brugere af opioider. Langvarigt brug af opioider kan føre til afhèngighed, infektioner, maveproblemer og i vèrste fald død.
Vi vil fokusere på èldre patienter, isèr dem over 70 år, da de er mere tilbøjelige til at udvikle afhèngighed af opioider. Målet er at forbedre behandlingen af smerter og udvikle bedre retningslinjer for håndtering af opioider til patienter med MOF. Patientreprèsentanter har vèret involveret i planlègningen af projektet for at sikre, at det afspejler deres behov og perspektiver.
Lau Caspar Thygesen, Statens Institut for Folkesundhed: Consequences of parenting a child with intellectual disability - Nationwide register-based studies
4.011.264 kroner
Børn med udviklingshandicap har behov for mere intensiv og vedvarende støtte end andre børn - en støtte, der som regel ydes af deres forèldre. Et udviklingshandicap indebèrer begrènsninger i intellektuel funktion samt i sociale og praktiske fèrdigheder, der er nødvendige for at kunne håndtere almindelige dagligdagsaktiviteter.
Den stress og de ressourcer, som forèldreskabet til et barn med udviklingshandicap indebèrer, kan medføre forringet fysisk og psykisk helbred samt vanskeligheder ved at deltage på arbejdsmarkedet på lige fod med andre forèldre. Tidligere studier har vist, at forèldre til børn med udviklingshandicap oplever højere stressniveau og lavere livskvalitet, men der findes begrènset viden om de langsigtede sundhedsog socioøkonomiske konsekvenser.
I dette projekt undersøger vi disse konsekvenser ved hjèlp af data fra danske registre. Vi følger forèldre til børn med udviklingshandicap og sammenligner dem med forèldre til børn uden handicap for at undersøge forskelle i fysisk og mental helbred, arbejdsmarkedstilknytning og Ökonomi. Desuden belyser vi, om der findes sèrligt sårbare perioder, fx barnets overgang til voksenlivet, eller undergrupper, fx forèldre til børn med svèrere handicap eller forèldre med lav uddannelse.
Projektet bidrager med ny indsigt i konsekvenserne af at vère forèldre til et barn med udviklingshandikap, og kan dermed understøtte fremtidige tiltag, der skal forbedre livsvilkårene for denne gruppe.
Line Bjørnskov Pedersen. Institut for Sundhedstjenesteforskning: Medical breakthrough and financial punishment: Physicians’ motivations to provide care
3.159.360 kroner
Når nye medicinske teknologier bliver introduceret, opstår der spørgsmål om, hvad der driver deres udbredelse, og hvordan de påvirker leveringen af sundhedsydelser og budgetter.
Dette projekt undersøger: 1) hvordan den nye medicinske teknologi, Wegovy, bliver taget i brug af forskellige typer af praktiserende lèger, og om den påvirker andre patienters adgang til behandling, og 2) om budgetoverskridelser på grund af den øgede brug af Wegovy har skabt ulighed i forhold til patienters adgang til anden behandling.
Ved brug af unikke spørgeskemaog registerdata ser vi på, hvordan lèger reagerer på disse markedsèndringer. Projektet fokuserer sèrligt på betydningen af lègernes Ökonomiske og altruistiske motivationer for patientbehandlingen.
Projektet bidrager med vigtig viden om, hvorvidt nye medicinske gennembrud kan skabe ulighed i adgang til behandling, hvor effektive Ökonomiske sanktioner er til at èndre lègers adfèrd, og hvordan forskellige motivationer påvirker lègers behandling af patienter ved markedsèndringer.
Line Jølving, Klinisk Institut: Fertility Preservation through Ovarian Tissue Cryopreservation and Auto-Transplantation: Insights from Danish and Swedish Nationwide Cohort Studies
3.791.678 kroner
Visse livsredende medicinske behandlinger kan medføre alvorlige bivirkninger, der påvirker kvinders fertilitet. Dette gèlder behandling for cancer, visse genetiske eller autoimmune sygdomme, hvor knoglemarvstransplantation kan beskadige èggestokkene.
Æggestokkene indeholder fra fødslen de umodne èg og er centralt for kvinders reproduktion. Hvis de bliver permanent beskadiget af behandling for en underliggende sygdom, kan det føre til vanskeligheder med at komme i puberteten, nedsat evne til at opnå graviditet, eller infertilitet. Men ved at fryse èggestokvèv ned og senere genindsètte det, kan èggestokkenes hormonelle funktion og fertilitet genoprettes.
I Danmark etablerede pionerer i slutningen af 1990’erne det danske program for nedfrysning og genindsèttelse af èggestokvèv, og er i dag blandt de førende lande på området både hvad angår antal patienter og udbredelse. Trods programmets udbredelse er det aldrig tidligere blevet evalueret ved brug af landsdèkkende registerdata, og der er derfor et stort behov for at afklare, hvordan det går kvinderne med hensyn til deres generelle helbred, cancerrisiko, samt chancer for at opnå graviditet, og indsigt i hvordan børnene, der fødes efter mors behandling, har det.
Via de danske sundhedsregistre vil vi identificere samtlige patienter, der har fået foretaget en operation med nedfrysning samt genindsèttelse af èggestokvèv, for alle kvinder i Danmark og sammenligne resultaterne med svenske registerdata for et internationalt perspektiv.
Mette Bliddal, Klinisk Institut: The FEMME Project: FErtility and Medically assisted reproduction: Mapping women’s shortand long-term health Effects
7.200.000 kroner
For de fleste er det at få børn en vigtig del af livet. Desvèrre oplever op til hvert sjette par infertilitet, og flere og flere søger hjèlp gennem fertilitetsbehandling for at opnå graviditet. Mens fertilitetsbehandling giver håb, kan den også medføre hormonelle påvirkninger og følelsesmèssige udfordringer, som kan påvirke kvinders helbred både på kort og lang sigt.
FEMME-projektet undersøger, hvordan fertilitetsbehandling påvirker kvinders helbred inden for tre centrale områder: hjertekarsygdomme, krèft og mental sundhed. Ved hjèlp af omfattende registerdata vil vi undersøge, om kvinder, der gennemgår fertilitetsbehandling, har en øget risiko for hjertekarsygdomme som blodpropper og hjerteanfald, samt om de har en højere risiko for at udvikle krèft, isèr hormonfølsomme krèfttyper. Derudover vil vi belyse, hvordan mental sundhed før, under og efter behandlingen påvirker kvindernes trivsel og behandlingsforløb. Vi vil bruge registerdata fra Danmark og Norge samt selvrapporterede spørgeskemaundersøgelser blandt kvinder og par i fertilitetsbehandling.
FEMME-projektet vil skabe ny viden om de kortog langsigtede helbredseffekter af fertilitetsbehandling. Denne viden vil bidrage til bedre rådgivning og støtte, sí kvinder kan trèffe informerede valg om fertilitetsbehandling.
Mette Larsen-Kaasgaard, Institut for Regional Sundhedsforskning: Bridging evidence and practice of singing and team sports for chronic obstructive pulmonary disease (COPD) - towards targeted, motivating, and personalised approaches within and after pulmonary rehabilitation.
7.195.680 kroner
Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er den tredje hyppigste dødsårsag i verden, og sygdommen er i hastig vèkst. Patienterne er ofte prèget af nedsat fysisk aktivitet, høj symptombyrde, forringet livskvalitet, og betydelig risiko for yderligere svèkkelse og tidlig død.
Rehabilitering med fysisk trèning udgør den nuvèrende guld-standard som en effektiv intervention, men der er vedvarende udfordringer med højt frafald fra programmet, delvist grundet manglende motivation for at deltage i fysisk trèning. Derfor er der behov for at undersøge nye aktiviteter, sí der kan skabes et mere motiverende og person-centreret rehabiliteringstilbud.
For nyligt har forskning vist, at sang og holdspil kan medføre forbedringer på fx gangdistance og livskvalitet, og er motiverende at deltage i. Der mangler dog fortsat afgørende viden om de underliggende fysiologiske mekanismer, hvilket er helt centralt for at afklare, om disse aktiviteter kan vère en del af fremtidig rehabilitering. Desuden mangler der viden om, hvordan aktiviteterne virker i den virkelige verden i og efter rehabilitering.
Derfor vil vi udføre tre kliniske studier med avancerede målinger af effekterne på fysisk styrke/kondition, vejrtrèkningsmekanik, lungefysiologi, åndenød, symptombyrde, og aktivitetsniveau. Derefter vil vil lave brobygning til praksis i og efter rehabilitering. Projektet udføres i et tvèrfagligt og-sektorielt samarbejde på tvèrs af flere danske regioner og kommuner, og i samarbejde med internationale forskere.Pernille Ravn, Klinisk Institut: Empowering Women with Abnormal Uterine Bleeding (AUB): ePRO-supported Shared Decision Making (SDM) in clinical practice
4.752.936 kroner
Blødningsforstyrrelser (abnorm uterin blødning, AUB) rammer op mod hver tredje kvinde i den fødedygtige alder og kan have store konsekvenser for deres liv - fysisk, psykisk og socialt. Hyppige, uforudsigelige eller kraftige blødninger kan føre til trèthed, smerter og begrènsninger i arbejdsog hverdagslivet. Trods dette er området underbelyst i forskning og praksis, og valg af behandling foregår ofte usystematisk, da der i mange tilfèlde ikke findes én behandling, der entydigt er bedre end de øvrige.
Dette projekt sètter kvindens stemme i centrum. Vi undersøger, hvordan digitale redskaber - såkaldte elektroniske patientrapporterede oplysninger (ePROs) - kan styrke fèlles beslutningstagen i mødet mellem kvinden og klinikeren. Ved at teste et målrettet ePRO-vèrktøj til kvinder med AUB, samle eksisterende viden samt afprøve beslutningsstøttevèrktøjer i praksis, vil vi styrke grundlaget for, at kvinder informeres om deres muligheder og inddrages aktivt i behandlingsvalgog dermed reducere den ulighed, der prèger adgangen til information og behandling for kvinder med AUB.
Målet er at give kvinder med AUB en mere aktiv rolle i beslutningsprocessen og dermed sikre behandling, der både bygger på faglig viden og den enkelte kvindes behov og ønsker. Projektet kan samtidig danne grundlag for, hvordan ePROs systematisk kan integreres i fèlles beslutningstagen på tvèrs af sygdomsområder - nationalt såvel som internationalt.
Raquel Martin Iguacel, Klinisk Institut: Reducing Cardiovascular Risk in Women Living with HIV: Uncovering the Role of Ectopic Fat and Hormonal Changes
4.915.105 kroner
Ifølge The Joint United Nations Programme on HIV/AIDS (UNAIDS) lever over 20 millioner kvinder verden over med hiv. Kvinder, der lever med hiv, har en markant højere risiko for hjerte-kar-sygdomme end andre kvinder, men er ofte oversete i forskningen. Denne undersøgelse har til formål at forstå, hvorfor kvinder med hiv rammes hårdere, og hvordan vi bedre kan forudsige og forebygge hjerteproblemer i denne gruppe. Vi fokuserer isèr på usynlige fedtophobninger omkring hjertet og i leveren - såkaldt "ektopisk fedt" - som kan vère skadeligt, selv hos personer med normal vègt.
Projektet anvender avancerede scanninger, blodprøver og hormonmålinger fra over 2.000 kvinder, både med og uden hiv, for at identificere mønstre og risikofaktorer. Vi undersøger også overgangsalderens betydning og effekten af hormonbehandling, da hormonelle èndringer kan påvirke kroppens fedtfordeling og risiko for hjertesygdomme. Ved at kombinere billeddiagnostik og biomarkører med kvindernes livshistorier kan vi opnå en mere prècis vurdering af deres helbred.
Formålet er at udvikle bedre metoder til tidlig risikovurdering og forbedre behandlingen, sí kvinder med hiv kan få et sundere og lèngere liv. Patienter vil vère involveret i alle faser af projektet, og resultaterne kan danne grundlag for fremtidige retningslinjer og sundhedstilbud. Projektet udføres i samarbejde med danske og internationale eksperter og har potentiale til at gøre en forskel for kvinder med hiv - både i Danmark og globalt.
Rune Lindahl-Jakobsen, Institut for Sundhedstjenesteforskning: REPRO-DK: Understanding Reproductive Health and Fertility Decline in Denmark
7.183.584 kroner
Fèrre danskere får børn, og det skyldes øget barnløshed. I Danmark er fødselsraten faldet markant, fra gennemsnitligt 1,9 børn pr. kvinde i 2008 til 1,5 børn i 2024. Samtidig oplever op mod hver femte dansker i den fertile alder problemer med at få børn, 12% af alle Danske børn er kommet til verden v.h.a. assisteret befrugtning og unge kvinder i dag ønsker fèrre børn end tidligere.
REPRO-DK-projektet undersøger årsagerne bag denne udvikling ved at gennemføre en stor landsdèkkende undersøgelse af årsager til barnløshed. Tusindvis af mènd og kvinder vil besvare digitale spørgeskemaer om deres familieplaner, graviditetsforsøg, helbred, livsstil og meget mere. Kvinderne kan desuden frivilligt registrere deres menstruationscyklus via en mobilapp, mens mèndene tilbydes en hjemmetest til vurdering af deres sèdkvalitet. Informationen kombineres med data fra de danske sundhedsog befolkningsregistre, hvilket giver forskerne et unikt og detaljeret indblik i sammenhèngen mellem sociale og biologiske faktorer bag ved èndringerne i barnløshed og dermed Danmarks faldene fødselstal.
REPRO-DK vil altså give vigtig viden om, hvad der påvirker fertiliteten i Danmark, sí vi bedre kan støtte dem, der ønsker at få børn, og sikre, at fremtidens sundhedspolitik bygger på solid viden om fertilitet og familiers trivsel.
Sigurd Mørk Rønbøl Lauridsen, Statens Institut for Folkesundhed: Navigating ethical issues in community-based dementia care NEEDS
7.193.376 kroner
Når mennesker rammes af demens, bliver hverdagen fuld af svère etiske valg - ikke kun for dem selv, men også for de pårørende og professionelle, der støtter dem. Skal man sige sandheden, selv når det gør ondt? Hvornår bør man respektere et menneske med demens´ ønsker, fx om at køre bil, og hvornår må man tilsidesètte dem af hensyn til fx deres og andres sikkerhed? Disse spørgsmål står mange med i kommunal demenspleje - men de står ofte alene.
Det nye forskningsprojekt NEEDS skal skabe bedre etisk støtte i denne komplekse virkelighed. Projektet undersøger, hvordan plejepersonale og pårørende håndterer etiske dilemmaer i deres daglige arbejde med mennesker med demens. Gennem interviews, feltstudier og samtaler udvikles en ny forståelse af "delvis autonomi" - altså idéen om, at mennesker med demens fortsat kan have ønsker og vèrdier, der bør inddrages, selv når deres sygdom udvikler sig.
Målet er at udvikle en praktisk metode, som gør det lettere at tage fèlles, etisk forsvarlige beslutninger i plejen - på tvèrs af kulturer, vèrdier og fagligheder. Samtidig håber forskerne, at indsatsen kan mindske den moralske stress og usikkerhed, som mange omsorgspersoner til folk med demens oplever.
Bag projektet står et forskerhold fra SDU, Aarhus University og Dublin City University, i samarbejde med Hjemmehjèlpen og EU-netvèrket Ethics in Dementia. Projektet løber frem til 2029 og vil bl.a. munde ud i konkrete redskaber og publikationer.
Søren Thorgaard Skou, Institut for Idrèt og Biomekanik: RESTART: Evaluating and implementing sustained physical activity support in real-world healthcare
5.050.565 kroner
Fysisk aktivitet (FA) har stor betydning for sundheden, isèr for personer med kronisk sygdom. Tre ud af fem danskere lever ikke op til WHO’s anbefalinger for FA, og mange ønsker støtte til mere bevègelse i hverdagen. Der findes veldokumenterede strategier til at fremme FA, men det er uklart, hvordan disse når ud til borgerne og tilpasses sundhedsvèsenet, civilsamfundet og hverdagslivet. Hospitalet er oplagt til at igangsètte FA indsats, da halvdelen af befolkningen årligt er i kontakt med hospitalsvèsnet og fordi mange er motiverede til forandring der. Projektets formål er at udvikle, evaluere og implementere en bèredygtig indsats for øget FA efter hospitalskontakt.
Metode: Projektet udvikles i tèt samarbejde med hospitaler, kommuner, foreninger og personer med kronisk sygdom. Frem til februar 2026 gennemføres litteraturstudier, interviews og workshops for at udvikle en målrettet indsats baseret på evidens. Fra marts 2026 ivèrksèttes følgende fire arbejdspakker på to hospitaler i den kommende Region Éstdanmark samt de omgivende kommuner og foreningsliv:
1. Via interviews og tests afdèkkes målgruppens funktionsniveau og parathed til FA under og efter hospitalsophold.
2. Pilottest af FA indsats, for at sikre gennemførlighed
3. Test af indsatsens effekt, bl.a. fysisk aktivitet og livskvalitet, via lodtrèkningsforsøg.
4. Evaluering af indsatsens centrale elementer og implementeringsmuligheder.
Trine Kjèr, Institut for Sundhedstjenesteforskning: The heterogenous value of health gains. A preference study to inform decision making (PRESIDE).
3.801.600 kroner
Teknologisk fremdrift og en aldrende befolkning betyder et stadigt stigende behov for at prioritere i sundhedsvèsenet. Vi bliver flere, der har brug for sundhedsydelser, og der kommer flere behandlinger på hylderne. Men ressourcerne skal også rèkke. Derfor skal vi vèlge de behandlinger, der er mest til gavn for samfundet.
Mere effektive behandlinger har som udgangspunkt en højere prioritet end mindre effektive behandlinger, men prioritering handler ikke kun om effekt. Det handler også om hvad behandlingen koster, hvilke patientgrupper der skal prioriteres, sygdommens alvorlighed og hvor stèrk evidensen for behandlingens effekt er. Der er mange afvejninger. Skal vi strèbe efter større lighed i sundhed, eller ønsker vi blot at maksimere den samlede sundhedsgevinst?
I dette projekt spørger vi befolkningen om deres prèferencer for allokering af ressource i sundhedsvèsenet. Vi anvender nye og innovative designs for at komme tèttere på hvilke kriterier borgerne lègger vègt på i prioritering og deres indbyrdes afvejning. Vi benytter os of veludviklede spørgeteknikker såsom diskrete valg eksperimenter, hvor respondenter skal vèlge mellem behandlinger, der har forskellige fordele og ulemper.
Ved systematisk at èndre på behandlingernes karakteristika (f.eks. effekt og målgruppe), kan vi afdèkke, hvad der vègter i borgerens valg. Med en evidensbaseret tilgang har projektet til formål at få borgernes meninger i spil i den offentlige beslutningstagning om prioritering i sundhedsvèsenet.
Ulla Riis Madsen, , Klinisk Institut: The ProActive study - Integrating a proactive and palliative care approach to diabetic foot ulcer care
