af Ida Hammerich Nielson
Fredag d. 12. september fejrer Aarhus Universitet sin 97-års fødselsdag, og traditionen tro udnævner AU fem æresdoktorer - en for hvert af de fem fakulteter. Æresdoktorerne er fremtrædende forskere fra andre forskningsinstitutioner, som Aarhus Universitet har et samarbejde med. Med titlen får æresdoktorerne en særlig tilknytning til Aarhus Universitet.
Æresdoktorerne 2025 er:
Professor Jörg Rüpke, Universität Erfurt, Tyskland (Arts)
Professor Jörg Rüpke er en internationalt anerkendt religionsforsker og en af verdens førende eksperter i antikkens, især Romerrigets, religioner. Han er vicedirektør ved det prestigefyldte Max-Weber-Kolleg og har sat nye standarder for studiet af religion med begreber som urban religion og lived ancient religion.
Seniorrådgiver Annette Vissing-Jørgensen, Federal Reserve Board, USA (Aarhus BSS)
Seniorrådgiver Annette Vissing-Jørgensen er en førende Ökonom inden for finansiering, makroøkonomi og husholdningers Ökonomiske beslutninger. Hendes forskning har haft stor betydning for forståelsen af kapitalmarkeder og pengepolitik og er udgivet i nogle af verdens mest anerkendte Ökonomitidsskrifter, herunder Journal of Political Economy.
Professor Jacob George, University of Sydney, Australien (Health)
Jacob George er en verdenskendt specialist i leversygdomme. Han har 25 års erfaring med ledelse af klinisk og basal forskning i leversygdomme og udvikling af nye behandlingsmetoder for fedtleversygdom, viral hepatitis, leverfibrose og leverkræft.
Forskningsgruppeleder Lori Passmore FRS, MRC Laboratory of Molecular Biology, University of Cambridge, UK (NAT)
Lori Passmore er en markant og visionær forsker inden for international biomedicin. Med banebrydende forskning i genog mRNA-regulering samt teknologiske gennembrud inden for kryo-elektronmikroskopi har hun markeret sig som en af Europas førende strukturbiologer.
International rådgiver for INRAE Jean-Francois Soussana, formand for Frankrigs klimaråd, Frankrig (Tech)
Den internationalt anerkendte forsker Jean-Francois Soussana har markeret sig ved at forme forskningsagendaen for den grønne omstilling i landbruget. Han har gennem sin karriere koordineret en række nationale, europæiske og internationale forskningsprojekter om landbrug og klimaforandringer - flere i tæt samarbejde med Aarhus Universitet.
Læs mere om æresdoktorerne
Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 18000 Aarhus
Tlf: 8715 0000
CVR-nr: 31119103
EORI-nummer: DK-31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

