Forskere ved universiteterne i bl.a. København og Oxford har fundet svaret på, hvorfor europæiske landes faldende beskatning af formuer ikke møder mere modstand: Boligejere og deres børn udgør en politisk stærk gruppe, som modarbejder højere formueskatter - og de, der ville have gavn af dem, ved for lidt til at protestere.
"Det er ikke nødvendigvis fordi folk elsker ulighed. Men dem, der ville tjene på højere formueskatter - især lejere med lav formue - har ofte ikke en klar holdning til spørgsmålet. De mangler simpelthen information og incitament til at engagere sig," siger Mads Elkjær, adjunkt ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
Boligejere har stærke interesser - og stærke meninger
I et studie, der bygger på spørgeskemadata fra syv europæiske lande, viser Mads Elkjær og hans forskerkollegaer, at jo større boligformue folk har, jo mindre støtter de formueskat. Og jo mere de forventer at arve, jo stærkere er modstanden mod arveskat.Et supplerende studie fra Storbritannien bekræfter mønsteret og går endnu dybere: Her viser forskerne, at lejere med lav formue ikke bare mangler viden - de har ofte slet ingen holdning til arveskat. I en britisk undersøgelse svarede op mod 40 procent "ved ikke" til spørgsmål om arveskat, og mange af dem var netop lejere.
"Vi kalder det et demokratisk paradoks. Dem, der ville have mest gavn af omfordeling, er dem, der ikke deltager i debatten. Og dem, der ville betale, er velinformerede og politisk aktive," siger Mads Elkjær.
"Det betyder, at politiske forslag om at øge arve - eller formueskatter ofte møder modstand fra dem, der har mest at miste, mens dem, der har mest at vinde, forbliver tavse. Og det gør det svært for regeringer at bruge formuebeskatning som redskab mod ulighed," konkluderer Mads Elkjær.
Studiet "Why is it so Hard to Counteract Wealth Inequality? Evidence from the United Kingdom" er publiceret i det videnskabelige tidsskrift World Politics. Det kan læses her.
