Forskning fra Syddansk Universitet og Sygehus Lillebælt viser, at et digitalt behandlingstilbud kombineret med skriftlig psykologstøtte kan mindske frygten for tilbagefald og forbedre livskvaliteten for mennesker, der har haft tarmkræft.
Frygt for tilbagefald af krèft er en almindelig senfølge hos tidligere krèftpatienter. Hos cirka en femtedel fylder frygten sí meget, at den påvirker hverdagen og livskvaliteten.
Forskere fra Syddansk Universitet og Sygehus Lillebèlt har nu afprøvet effekten af en behandling, hvor et digitalt tilbud er kombineret med skriftlig støtte fra en psykolog. Det er afprøvet på en gruppe tidligere krèftpatienter, der for fem til ti år siden har haft tarmkrèft.
- Vores forskning fra tidligere har vist , at frygt for tilbagefald kan opleves helt op til 10 år efter afsluttet behandling for tarmkrèft. Vi ved, at ansigt-til-ansigt behandling virker, og at selvhjèlpsbehandling ikke virker. Sí nu har vi testet, hvor "lidt" psykologstøtte, der skal til for at få en effekt, forklarer Johanne Dam Lyhne, ph.d.-studerende ved Institut for Regional Sundhedsforskning og Sygehus Lillebèlt.
Hvad undersøger I i studiet?
I studiet undersøger vi, om vi kan støtte mennesker i at håndtere svèr frygt for tilbagefald af krèft på en mere hensigtsmèssig måde.
Hvad er det vigtigste fund?
Det vigtigste fund er, at skriftlig støtte fra en psykolog er "nok" til at opnå en betydelig effekt.
Hvad kan resultaterne bruges til?
Resultaterne vil kunne bidrage til, at flere mennesker med svèr frygt for tilbagefald får tilbudt støtte i et format, der passer ind i deres liv og hverdag.
Hun og forskerkollegerne fandt, at mere end 80 procent af de 42 deltagere i studiet, som modtog den nye behandlingsform, kom under det niveau, som man har defineret som grènsen for, hvornår frygt for tilbagefald er "svèrt belastende".
- Vi kan se på resultaterne, at når frygten for tilbagefald falder, sí bliver livskvaliteten bedre, forklarer Johanne Dam Lyhne.
- Det ser altså ud til, at den her behandlingsform, som er meget fleksibel for modtagerne, virker efter hensigten.
Et fleksibelt tilbud
I alt 95 personer deltog i det randomiserede kontrollerede kliniske forsøg. Her modtog 42 det psykologstøttede, digitale tilbud, mens 53 fik et rent digitalt tilbud. Deltagernes frygt for tilbagefald blev målt ved hjèlp af spørgeskemaer både før og efter forløbet.
Et randomiseret klinisk eller kontrolleret forsøg er en videnskabelig metode til at teste om en behandling virker.
"Klinisk" dèkker over, at forsøget foregår i klinisk sammenhèng, altså med patienter og behandling, mens "randomisering" dèkker over "tilfèldig fordeling" - typisk lodtrèkning. Det gør det muligt at følge to ens grupper af patienter, som tilbydes to forskellige behandlinger, for eksempel en ny behandling og en standardbehandling, og sammenligne resultaterne.
Randomiserede kliniske forsøg betragtes som den mest pålidelige måde at finde ud af, om en medicin, behandling eller indsats rent faktisk gør en forskel.
- Vi har testet en model, hvor forsøgsdeltagerne tilgår et program på en hjemmeside, og har kontakt med en psykolog på skrift. Det giver stor fleksibilitet for deltagerne, fordi de kan arbejde med programmet, når de har tid og overskud. Der er ingen faste aftaler, ingen fremmøder på sygehuset, og deltagerne vèlger selv, hvor meget de vil inddrage psykologen, siger Johanne Dam Lyhne.
Udover en betydelig reduktion i svèrhedsgraden af frygten for tilbagefald oplevede deltagerne også en lindring af symptomer på angst og depression.
Brug for mere forskning
Selvom behandlingsformen indtil videre udelukkende er afprøvet på en gruppe tidligere tarmkrèftpatienter, mener Johanne Dam Lyhne, at erfaringerne kan overføres til personer, som har haft andre former for krèft.
-Vi tror på, at det her kan vère relevant for alle med frygt for tilbagefald efter krèft, siger Johanne Dam Lyhne.
-Vi ved dog fra en pilottest udført i Australien, at det er afgørende, at indholdet er relevant for den enkelte, sí det vil krève lidt tilpasning af materialet.
Johanne Dam Lyhne understreger, at den nye behandlingsform skal ses i tillèg til eksisterende tilbud.
- Der findes allerede effektiv behandling til personer, der oplever frygt for tilbagefald af krèft, blandt andet i Senfølgeklinikkerne og i Krèften Bekèmpelses Rådgivningscentre. Det her tilbud skal ses som et supplement, og vil formentlig appellere til en lidt anden patientgruppe på grund af det fleksible format, siger Johanne Lyhne.
- Mit håb er, at behandlingen bliver frit tilgèngelig, sí de sundhedsprofessionelle, der allerede arbejder med den her patientgruppe, kan tilbyde støtte i et fleksibelt, skriftligt, digitalt format også. Men der er lidt vej endnu, fortèller Johanne Lyhne
Metode og størrelse: Studiet er et randomiseret kontrolleret klinisk studie. 95 personer som tidligere har tarmkrèft deltog i studiet. 42 modtog behandling med TG-iConquerFear metoden, mens 53 var i kontrolgruppen, som fik tilbudt støtte i form af et selvhjèlpsprogram.
Det digitale tilbud, som er anvendt her hedder: TG-iConquerFear (på dansk: LivEFTERkrèft). Det er et web-baseret program, som patienterne arbejder sig igennem med støtte fra en psykolog, som er med på skrift. Tilbuddet udspringer af et terapiforløb (ConquerFear), som er omsat til et digitalt tilbud (iConguerFear). TG i den nye forløbstype står for Terapi Guided - det dèkker over, at en psykolog er koblet på, og kan støtte og guide deltagerne efter behov.
Frygten for tilbagefald blev hos begge grupper målt med en dansk version af det internationale "Fear of Cancer Recurrence Inventory", hvor deltagerne selv rapporterer graden af frygt for tilbagefald.
Studiet er finansieret af: Krèftens Bekèmpelse, Trygfonden, Dagmar Marshalls fond, Fabrikant Einar Willumsens Mindelegat, Overlège Jørgen Werner Schous og hustru Else Marie Schou, født Wanges Fond, Tømrermester Jørgen Holm og hustru Elisa f. Hansens Mindelegat, Region Syddanmark, Sygehus Lillebèlt.
Link til studiet: Studiet E-health intervention for fear of cancer reccurence: A Randomized Controlled Trial er publiseret i JAMA Open
Johanne Dam Lyhnes forskning koncentrerer sig om psykiske senfølger efter kræft. Hun er ph.d.-studerende ved Institut for Regional Sundhedsforskning og Sygehus Lillebælt, Forskningsenhed for Onkologi.
Kontakt
