Nyt dansk studie fra Syddansk Universitet kortlægger udviklingen i brugen af GLP-1-medicin blandt kvinder i månederne efter fødslen.
Brugen af vègttabsmedicin som Wegovy er steget markant blandt danske kvinder kort efter fødslen. Det viser et nyt studie publiceret i det anerkendte tidsskrift JAMA, hvor forskere har analyseret udviklingen i brugen af såkaldt GLP-1-medicin i perioden efter en fødsel.
Bag studiet står Mette Bliddal, lektor i Forskningsenheden for Gynèkologi og Obstetrik, Klinisk Institut.
Hun har sammen med forskerkolleger set på danske registre og fundet alle de kvinder, som har indløst en recept på vègttabsmedicin inden for det første halve år efter fødslen.
- Vi kan se en drastisk stigning i brugen af vègttabsmedicin blandt nybagte mødre efter at Wegovy er kommet på markedet, siger Mette Bliddal.
- Hvad undersøger I i studiet?
Vi beskriver hvor mange kvinder, der bruger appetitregulerende medicin (for eksempel Wegovy og Ozympic) i månederne efter deres fødsel. - Hvad er det vigtigste fund?
Brugen af vègttabsmedicin Wegovy er steget markant blandt nybagte mødre, og i de seneste år har 1,1% af danske kvinder indløst Wegovy inden for de første seks måneder efter fødslen. - Hvad kan resultaterne bruges til?
Resultaterne understreger behovet for grundig forskning, da ingen kender de mulige bivirkninger ved at bruge denne medicin i en periode prèget af naturligt vègttab og hormonelle èndringer, ligesom betydningen for et ammet barn - herunder mèngde og kvalitet af mèlk samt mulig overførsel af medicin - fortsat er ukendt.
Hun og forskerkollegerne fandt, at mere end 80 procent af de 42 deltagere i studiet, som modtog den nye behandlingsform, kom under det niveau, som man har defineret som grènsen for, hvornår frygt for tilbagefald er "svèrt belastende".
- Vi kan se på resultaterne, at når frygten for tilbagefald falder, sí bliver livskvaliteten bedre, forklarer Johanne Dam Lyhne.
- Det ser altså ud til, at den her behandlingsform, som er meget fleksibel for modtagerne, virker efter hensigten.
Et fleksibelt tilbud
I alt 95 personer deltog i det randomiserede kontrollerede kliniske forsøg. Her modtog 42 det psykologstøttede, digitale tilbud, mens 53 fik et rent digitalt tilbud. Deltagernes frygt for tilbagefald blev målt ved hjèlp af spørgeskemaer både før og efter forløbet.
Et randomiseret klinisk eller kontrolleret forsøg er en videnskabelig metode til at teste om en behandling virker.
"Klinisk" dèkker over, at forsøget foregår i klinisk sammenhèng, altså med patienter og behandling, mens "randomisering" dèkker over "tilfèldig fordeling" - typisk lodtrèkning. Det gør det muligt at følge to ens grupper af patienter, som tilbydes to forskellige behandlinger, for eksempel en ny behandling og en standardbehandling, og sammenligne resultaterne.
Randomiserede kliniske forsøg betragtes som den mest pålidelige måde at finde ud af, om en medicin, behandling eller indsats rent faktisk gør en forskel.
- Vi har testet en model, hvor forsøgsdeltagerne tilgår et program på en hjemmeside, og har kontakt med en psykolog på skrift. Det giver stor fleksibilitet for deltagerne, fordi de kan arbejde med programmet, når de har tid og overskud. Der er ingen faste aftaler, ingen fremmøder på sygehuset, og deltagerne vèlger selv, hvor meget de vil inddrage psykologen, siger Johanne Dam Lyhne.
Udover en betydelig reduktion i svèrhedsgraden af frygten for tilbagefald oplevede deltagerne også en lindring af symptomer på angst og depression.
Brug for mere forskning
Selvom behandlingsformen indtil videre udelukkende er afprøvet på en gruppe tidligere tarmkrèftpatienter, mener Johanne Dam Lyhne, at erfaringerne kan overføres til personer, som har haft andre former for krèft.
-Vi tror på, at det her kan vère relevant for alle med frygt for tilbagefald efter krèft, siger Johanne Dam Lyhne.
-Vi ved dog fra en pilottest udført i Australien, at det er afgørende, at indholdet er relevant for den enkelte, sí det vil krève lidt tilpasning af materialet.
Johanne Dam Lyhne understreger, at den nye behandlingsform skal ses i tillèg til eksisterende tilbud.
- Der findes allerede effektiv behandling til personer, der oplever frygt for tilbagefald af krèft, blandt andet i Senfølgeklinikkerne og i Krèften Bekèmpelses Rådgivningscentre. Det her tilbud skal ses som et supplement, og vil formentlig appellere til en lidt anden patientgruppe på grund af det fleksible format, siger Johanne Lyhne.
- Mit håb er, at behandlingen bliver frit tilgèngelig, sí de sundhedsprofessionelle, der allerede arbejder med den her patientgruppe, kan tilbyde støtte i et fleksibelt, skriftligt, digitalt format også. Men der er lidt vej endnu, fortèller Johanne Lyhne
I studiet indgår alle fødsler i Danmark mellem 1. januar 2018 og 1. juni 2024. Blandt disse har forskerne opgjort antallet af kvinder, der har indløst en recept på vègttabsmedicin inden for de første 182 dage efterfødslen ved brug af de danske sundhedsregistre.
Der er ikke modtaget ekstern finansiering til undersøgelsen.
Forbehold: I registrene kan man se, om folk indløser en recept. Selvom det er mere prècist end om de har fået udskrevet en recept, kan man ikke sige noget om, hvorvidt kvinderne har indtaget medicinen.
Lès den videnskabelige artikel i JAMA her: https://jamanetwork.com/journals/jama/fullarticle/2841784
Johanne Dam Lyhnes forskning koncentrerer sig om psykiske senfølger efter kræft. Hun er ph.d.-studerende ved Institut for Regional Sundhedsforskning og Sygehus Lillebælt, Forskningsenhed for Onkologi.
Kontakt
