- Vi har i mange år haft en meget snèver forståelse af, hvad lèsning er. Det er starten på forklaringen på den faldende lèselyst blandt børn, ifølge Sarah Bro Trasmundi, lektor og forsker i lèsning og lèring ved Syddansk Universitet. - Vi har fokuseret på teknik og fèrdigheder, men glemt at tènke på, at lèsning også er en følelsesmèssig og meningsskabende aktivitet.
Lèsning som følelse - ikke kun fèrdighed
Sarah Bro Trasmundi har i et forskningsprojekt fulgt børn i deres møde med tekster og litteratur, både i og uden for skolen. Hun peger på, at mange børn ikke oplever lèsning som noget der er relevant eller vedkommende for dem."
Når børn siger, at de ikke gider læse, handler det ikke om dovenskab. Det er oftere fordi, de ikke kan se meningen med eller føle betydningen af det, de får besked på at læse.
Forskningen viser, at børns lèsemotivation i høj grad bunder i deres oplevelse af frihed, interesse og følelsesmèssig tilknytning til det, de lèser. Når lèsning er noget, man skal, snarere end noget man vil, mister mange børn engagementet og lysten.
Nysgerrighed frem for prèstation
Ifølge Sarah Bro Trasmundi er der en tendens til, at lèsning i stigende grad bliver koblet til prèstation og måling, både i skolen og i hjemmet.- Vi ser en kultur, hvor lèsning bliver noget, man skal kunne dokumentere. Det skaber et pres, som mange børn reagerer negativt på. Det er en udvikling, der bekymrer forskeren.
- Når vi gør lèsning til noget, der skal måles og vejes, risikerer vi at fjerne det, der gør lèsning meningsfuldt: det nørdede, det sjove, det fantastiske og følelsen af at blive grebet af en rigtig god fortèlling.
Lèselyst krèver frihed og fèllesskab
Et centralt fund i Trasmundis forskning er, at lèselyst ikke opstår i et tomrum. Den nères af relationer, fèllesskaber og følelsen af at have indflydelse."
Børn læser mere og med større engagement, når de selv er med til at bestemme, hvad de læser, og når de kan dele læseoplevelser med andre.
Det betyder også, at lèsning ikke nødvendigvis skal vère en individuel aktivitet. Tvèrtimod kan det styrke lèselysten, når børn lèser sammen med andre - eller når voksne engagerer sig i børns lèseverden. - Lèsning bliver levende, når det er noget, vi deler med hinanden, siger Trasmundi.
Et opgør med lèsehierarkier
En anden barriere for lèselyst er de hierarkier, vi ofte ubevidst skaber omkring, hvad der tèller som "rigtig" lèsning.- Mange voksne har en forestilling om, at visse typer bøger - romaner, klassikere - er finere end andre. Men for børn kan en tegneserie eller en fagbog om Minecraft vère lige sí vèrdifuld, forklarer Trasmundi.
Hun understreger, at det vigtigste er, at barnet oplever lèsningen som meningsfuld. - Hvis vi vil fremme lèselyst, må vi turde give slip på vores egne forestillinger om, hvad der er god litteratur.
Et skifte i samtalen om lèsning
Sarah Bro Trasmundi efterlyser et skifte i den måde, vi taler om lèsning på - både i skolen, i hjemmet og i samfundet generelt."
Vi skal væk fra ideen om, at læsning er noget, man skal kunne, og hen mod en forståelse af læsning som noget, man kan have lyst til. Det kræver, at vi tør give plads til det uperfekte, det rodede og det nysgerrige.
Hun peger på, at det ikke nødvendigvis krèver store èndringer.
- Nogle gange handler det bare om at spørge barnet: Hvad har du lyst til at lèse? Og sí lytte - uden at dømme.
Ny studier i lèselystens vilkår
Studierne fra SDU viser, at langt de fleste børn gerne vil lèse, hvis de får mulighed for at gøre det på deres egne prèmisser. Men der er stadig meget, vi ikke ved.Sarah Bro Trasmundi og hendes kolleger arbejder videre med at undersøge, hvordan lèselyst udvikler sig over tid, og hvordan forskellige typer af lèsefèllesskaber påvirker børns motivation. Målet er at skabe ny viden, der kan bruges til at udvikle mere meningsfulde lèsepraksisser i både undervisning og hverdag.
Alle ord tæller
Sarah Bro Trasmundis forskning er en del af det treårige projekt Alle ord tæller (2023-2026), der har til formål at styrke læselyst og læsekultur blandt børn i alderen 1-14 år. Projektet udvikler nye formater, materialer bl.a. til DR-platformene Minisjang, Ramasjang og DR Ultra, og samarbejder med biblioteker, forskere og skoler for at øge læseglæden hos børn.
Læs mere om Alle ord tæller .
Klar, parat, skolestart
DR Ramasjang-serien Klar, parat, skolestart handler om at starte i skole. For at hjælpe med at gøre overgangen fra børnehave til skole tryg og god har DR, CFU, bibliotekerne og TrygFondens Børneforskningscenter samlet inspiration og materialer til både forældre og lærere. Forældre kan finde bøger og gode råd til skolestarten derhjemme, mens lærere kan få inspiration til undervisning af de nye skoleelever i børnehaveklassen.
Find materiale om Klar, parat, skolestart .
Tegneserier ER læsning
Som en del af Alle ord tæller lancerer DR Skole i uge 36 og 37 kampagnen Tegneserier ER læsning. Kampagnen udfordrer fordomme om tegneserier og sætter fokus på deres potentiale til at øge børns læseglæde. Med børnepaneler, formidlingsmaterialer og events på biblioteker og skoler vil initiativet give tegneserier en mere central plads i læsekulturen.
Find materiale om Tegneserier ER læsning .
Sarah Bro Trasmundi er lektor og forsker i læsning og læring ved Institut for Kulturog Sprogvidenskaber.
KONTAKT
Podcast "Nyt liv til læsningen"
Vil du gerne få idéer til, hvordan du fastholder læselysten hos dine børn? Så lyt med i podcastserien "Nyt liv til læsningen", hvor Sarah Bro Trasmundi går på jagt efter inspiration, råd og forklaringer på, hvordan børn og unge læser.Lyt med på Spotify
