1: Hvad er udfordringen ved, at vi bliver fèrre unge og flere èldre?
Udsigten til, at vi bliver flere èldre borgere og fèrre unge i de kommende årtier, betyder, at der bliver fèrre erhvervsaktive til at finansiere og holde velfèrden kørende, samtidig med at efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Det hènger sammen med, at vi i Danmark generelt lever lèngere og samtidig får fèrre børn.Vi står også i en situation, hvor vi allerede nu mangler arbejdskraft i sundhedsvèsenet og inden for omsorg i det hele taget. Sí der er flere ting, der peger i den samme retning og kalder på opmèrksomhed.
2: Hvad kan vi lère af de demografiske skift i historien?
Vi kan lère, at det ikke er noget nyt, at demografiske èndringer skaber bekymring. Allerede i 1700-tallet pegede Ökonomen Thomas Robert Malthus på, at befolkningstallet voksede mere, end madforsyningen kunne følge med, sí det ville føre til overbefolkning og hungersnød.Senere igen var man bange for at løbe tør for fossile brèndstoffer, som sí blev afløst af bekymringer om klimaog miljøproblemer, når befolkningen voksede eksplosivt. Og i dag oplever vi omvendt faldende fødselstal i Danmark og globalt, kun med undtagelse af landene i Afrika Syd for Sahara, hvor fertilitetsraten stadig er høj.
Historien viser altså, at bekymringer om demografiske èndringer ikke er nye, men også at de ofte har spillet en vigtig rolle for, at samfundet har fundet løsninger og tilpasset sig nye vilkår.
Bekymringer er ikke nødvendigvis et udtryk for, at noget går galt, men for, at vi bliver opmèrksomme på udfordringerne og derfor kan gøre noget ved dem, fx gennem politiske reformer, teknologisk udvikling og nye måder at organisere samfundet på.
- Fertilitet
Den samlede fertilitet ligger i dag omkring 1,5 barn pr. kvinde og har vèret under reproduktionsniveau siden slutningen af 1960’erne. I 1950 var fertiliteten 2,6 børn pr. kvinde. Kohortefertiliteten, det samlede antal børn kvinder fra samme årgang får, ligger omkring 1,9 børn, for kvinder født mellem 1950-1980, hvilket viser, at en del af faldet skyldes, at kvinder får børn senere i livet. - Levealder
Levealderen er steget markant siden 1950. Kvinder lever i dag lidt over 86 år og mènd omkring 83 år. - Alderssammensètning
Den samlede forsørgerkvote ligger omkring 57 pr. 100 personer i den erhvervsaktive alder. Sammensètningen har èndret sig markant: Tidligere var børn i overtal, mens det i dag isèr er personer over 65 år. Antallet af èldre vokser hurtigere end arbejdsstyrken, og andelen af èldre i forhold til personer i arbejdsstyrken forventes at stige fra omkring 32 i dag til cirka 45 i 2050.
3: Hvilke løsninger har historisk haft størst betydning under demografiske skift?
Innovation har - og har fortsat - haft stor betydning, når vi har stået over for demografiske udsving. Men innovation skal forstås bredt. Det handler ikke kun om ny teknologi og nye maskiner, men også om nye måder at tènke og organisere samfundet og arbejdsmarkedet på.Et tidligt eksempel er landbrugssektoren, hvor teknologiske og organisatoriske innovationer har ført til, at vi kan producere langt mere med langt fèrre hènder end tidligere. Sí hvor sult historisk har vèret en af de største udfordringer, har vi i dag en overproduktion af fødevarer på verdensplan.
På samme måde har flere lande i perioder med mangel på arbejdskraft tilpasset sig ved at hente arbejdskraft udefra, som da vi i 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne tog imod gèstearbejdere, som bidrog til den voksende industri i Danmark.
Pointen er, at samfundet har fundet forskellige løsninger afhèngigt af tid, politiske rammer og teknologiske muligheder.
4: Hvordan kan vi håndtere de demografiske udfordringer, vi står over for i dag?
Fra politisk side er der gennemført omfattende pensionsreformer for at sikre Ökonomisk bèredygtighed, når der bliver flere èldre, og flere lever lèngere. Men vi står stadig over for udfordringer, som skal løses på kort og lang sigt.På kort sigt handler det isèr om at håndtere manglen på arbejdskraft i sundhedsog omsorgssektoren. Det kan blandt andet ske ved at tiltrèkke flere til velfèrdsuddannelserne og skabe gode rammer for dem, der allerede er ansat i sektoren.
Det er også afgørende at udnytte arbejdsstyrkens fulde potentiale, fx ved at motivere flere seniorer til at arbejde lèngere, sikre et bedre match mellem kompetencer og job og en fortsat reformvilje.
På lèngere sigt spiller teknologi og innovation en central rolle. Nye teknologier og kunstig intelligens kan bidrage til at løse dele af arbejdskraftmanglen - både ved at effektivisere arbejdsgange og èndre måden, vi arbejder på i en rèkke sektorer.
Det gèlder for eksempel i sundhedsvèsenet, hvor digitale konsultationer og bedre diagnosticering kan aflaste personalet, men også i industrien, den offentlige administration og servicefag, hvor automatisering og nye arbejdsformer kan øge produktiviteten.
Med det kan der også opstå en frygt for, at nogle jobs forsvinder, mens andre opstår eller èndrer form, og derfor er investeringer i uddannelse og opkvalificering en del af svaret på de demografiske udfordringer.
Med andre ord er der flere greb at trèkke på, og det forudsètter et samspil mellem politik, teknologi og samfundets øvrige institutioner at håndtere de demografiske udfordringer.
5: Hvad er den vigtigste pointe, vi bør tage med os, når vi diskuterer den demografiske udvikling i dag?
Den vigtigste pointe er, at demografiske udfordringer hverken er nye eller uoverkommelige - men de løser sig heller ikke af sig selv.Historien viser, at samfund kan tilpasse sig store befolkningsèndringer, men kun når de er villige til at trèffe klare valg og kombinere flere løsninger på én gang.
Det gèlder også i dag. Vi kan ikke forvente, at teknologi, fertilitet eller migration alene fjerner presset. Tilpasning krèver politisk handlekraft, reformvilje og en èrlig debat om prioriteringer. Netop dér har samfund historisk vist sig at vère mest robuste.
Deltag i eventet "Fèrre unge, flere èldre: På afgrundens rand?", hvor vi samler forskere, politikere og interessenter for at stille skarpt på de demografiske udfordringer, vi står overfor. Eventet løber af stablen torsdag den 12. marts 2026 på Kunstmuseum Brandts i Odense og er arrangeret af Ökonomisk Institut på SDU i samarbejde med ROCKWOOL Fonden og VIVEs Videnscenter for Fastholdelse af Seniorer på Arbejdsmarkedet.
Se mere og tilmeld dig her
