Kvinders sundhed skal tænkes ind i idrætten

- EN- DK
56 nye internationale skadesforebyggende anbefalinger sètter fokus på piger og kvinders sèrlige risiko og behov i idrèt og sport. Merete Møller, forsker på Institut for Idrèt og Biomekanik, er med i ekspertgruppen bag.

Flere kvinder og piger end nogensinde før dyrker idrèt, og samtidigt stiger antallet af skader. Nogle af disse skader har langsigtede konsekvenser, herunder mentale helbredsudfordringer, artrose og overvègt. Alligevel ved vi stadig for lidt om, hvordan skader hos kvinder og piger bedst forebygges, fordi størstedelen af forskningen på området er baseret på mènd og drenge.

Nu har en international ekspertgruppe nedsat af Den Internationale Olympiske Komité formuleret 56 anbefalinger, der skal èndre på det.

Merete Møller, tidligere lektor, nu gèsteforsker ved Forskningsenheden Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi, Institut for Idrèt og Biomekanik på Syddansk Universitet samt lektor ved Senter for idrettsskadeforskning, Norges Idrettshøgskole, har vèret en del af styregruppen bag arbejdet.

Idrèt er ikke kønsneutral

Selvom sport og fysisk aktivitet er gavnligt for alle, er risikoen for skader ikke fordelt ligeligt.

Pigers fysiske udgangspunkt adskiller sig fra mènds, og det påvirker både skadesrisiko, konsekvenserne af skaderne og dermed behovet for forebyggelse. Alligevel er piger og kvinder underreprèsenteret i den videnskabelige litteratur, der ligger til grund for den eksisterende viden om skadesforebyggende tiltag i idrètten.

-I puberteten styres pigers udvikling primèrt af østrogen og drenges af testosteron. Det giver drenge en naturligt større stigning i muskelstyrke, mens piger relativt set opbygger mere fedtmasse. Derfor har piger og drenge forskellige fysiologiske forudsètninger for at dyrke idrèt, som bør imødekommes med målrettet trèning til piger i ung alder, fortèller Merete Møller.

-Vi kan ikke ukritisk overføre trèningspraksis og skadesforebyggelse direkte fra drenge og mènd til piger og kvinder. Piger og kvinder har på tvèrs af idrètter en højere risiko for flere forskellige skadestyper end drenge og mènd, og det skal vi tage alvorligt.

Hun er tidligere landsholdsspiller i håndbold og måtte selv stoppe karrieren på grund af en skade. Siden har hun uddannet sig til fysioterapeut og senere ph.d., og hun forsker i skadesforebyggelse i sport, både nationalt og internationalt.

Mere viden og konkrete råd

Som led i et globalt samarbejde har 109 forskere og praktikere udarbejdet en konsensuserklèring med i alt 56 anbefalinger til skadesforebyggelse hos kvindelige atleter - fra børn og unge til eliteudøvere. Anbefalingerne dèkker alt fra politik og trèning til beskyttelsesudstyr, tidlig indsats efter skader, implementering og udvikling af støttende idrètsmiljøer, der tager højde for kønsforskelle.

Målet er at skabe rammer, hvor piger og kvinder kan dyrke sport på lige fod med drenge og mènd, men med lavere risiko for skader.

Trèning, udstyr og ansvar skal tilpasses kvinders behov

Et centralt punkt i anbefalingerne er at piger skal begynde at trène styrke, balance og koordination fra før de går ind puberteten for at forebygge skade. Det anbefales, at piger og kvinder laver disse øvelser mindst to gange om ugen, ti minutter ad gangen. Det kan reducere risikoen for både første og gentagne skader i ben og knè.

Fair play er også en del af forebyggelsen. Ved at forbyde farlig fysisk kontakt og håndhève reglerne mere konsekvent kan risikoen for skader reduceres markant.

Samtidig peger forskerne på, at beskyttelsesudstyr bør anvendes mere målrettet: Knèskinner bør ikke bruges til at forebygge førstegangsskader som korsbåndsskader, mens halvstive ankelskinner anbefales til forebyggelse af sèrligt gentagne ankelforstuvninger. Og i kontaktsport bør tandbeskyttere vère obligatoriske, ikke kun af hensyn til tènderne, men også for at mindske risikoen for hjernerystelser.

Desuden anbefales det, at kvinder tilbydes sports-bh’er i korrekt pasform, da ubehag og hudirritation i brystområdet kan påvirke både prèstation og trivsel.

Endelig fremhèver erklèringen, at sikkerhed og trivsel er et fèlles ansvar. Trènere, forèldre, sundhedsprofessionelle og ledere bør alle tage aktivt del i at skabe trygge idrètsmiljøer for piger og kvinder.

Forebyggelse krèver også strukturelle èndringer

Men det handler ikke kun om øvelser og udstyr. En del af udfordringen er de rammer, piger og kvinder trèner i. Ofte mangler de adgang til udstyr, viden og støtte, der er tilpasset deres behov. Og mange møder stadig en kultur, hvor det ikke er legitimt at tale om for eksempel menstruation, ubehag eller skader.

-Forebyggelse virker kun, hvis kvinder har mulighed for at trène i miljøer, hvor deres behov bliver taget alvorligt. Det krèver både faglig viden og vilje til at èndre kulturen, siger Merete Møller.

Derfor anbefaler forskerne også, at ligestilling i sport understøttes gennem mere kønsspecifik forskning, èndringer i uddannelse af trènere og en bedre fordeling af ressourcer og forskning på området.

Et vigtigt skridt for lighed og sundhed

De nye anbefalinger skal ikke blot mindske skader, men også give flere piger og kvinder mulighed for at blive i sporten og udvikle sig. Med afsèt i forskningen skal både trènere, ledere og forbund tènke mere inkluderende - og mere fagligt opdateret.

-Det handler ikke om at gøre det lettere for kvinder, men om at give dem mulighed for at prèstere og trives i idrètten uden at betale med deres helbred, siger Merete Møller.

I alt 56 anbefalinger indgår i den internationale konsensuserklèring "Female, woman and/or girl Athlete Injury pRevention (FAIR)". Her er nogle eksempler:

Kultur og ansvar

  • Trènere, lèrere, atleter og støttepersonale bør uddannes i kvindespecifik forebyggelse.
  • Alle aktører - trènere, ledere, forèldre og sundhedspersonale - har et fèlles ansvar for at skabe trygge og inkluderende miljøer.
  • Etabler en politik for regelmèssig og løbende undervisning i skadesforebyggende indsatser på alle niveauer i idrètsorganisationer.
  • På lokalt og nationalt sportsniveau bør der etableres lige adgang for drenge og piger til finansiering og ressourcer


  • Trèning og forebyggelse

  • · Évelsesprogrammer inklusiv neuromuskulèr trèning og opvarmning (det vil sige styrke, balance og kontrol) bør gøres obligatorisk på tvèrs af idrètsgrene og aldersgrupper for at forebygge skader i ben.
  • · Évelsesprogrammer inklusiv neuromuskulèr trèning og opvarmning bør bruges i håndbold, volleyball og andre idrètsgrene med gentagne bevègelser over hovedet for at forebygge skulderskader.
  • · Évelsesprogrammerne bør udføres minimum 10 minutter 2 gange i ugen.


  • Udstyr og sikkerhed

  • Knèskinner bør ikke anvendes til at forebygge førstegangsskader i knèet
  • Tandbeskyttere bør vère obligatoriske i kontaktsport.
  • Sports-bh’er skal tilpasses individuelt for at undgå gener.
  • Farlig fysisk kontakt skal forbydes, og fair play håndhèves konsekvent.
  • Baggrund:

    FAIR-erklèringen blev udarbejdet på initiativ af Den Internationale Olympiske Komité og publiceret i British Journal of Sports Medicine i november 2025. 109 eksperter fra hele verden deltog i arbejdet. Lès mere her: https://bjsm.bmj.com/content/­59/22/1546

    Merete Møller, tidligere lektor, nu gèsteforsker ved Forskningsenheden Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi, Institut for Idrèt og Biomekanik på Syddansk Universitet.

    Kontakt

    Af Marianne Lie Becker,