En ny rapport fra SDU i samarbejde med rederiet Hafnia viser, at kønsblandede besætninger på fragtskibe påvirker samarbejde, ledelse og trivsel om bord. Men forandringen kræver både et opgør med gamle normer og øget fokus på mental sundhed.
Søfarten er prèget af tre store megatrends: digitalisering, grøn omstilling og øget diversitet. Mens de to første allerede har sat deres prèg på teknologi og klimaindsats i branchen, viser en ny rapport fra SDU og Hafnia, at også arbejdet med kønsbalance er ved at èndre arbejdslivet til søs.
Rapporten ’Beyond the Bow’ udarbejdet af Forskningsenheden for Maritim Sundhed og Teknologi undersøger, hvordan det påvirker hverdagen om bord, når mènd og kvinder arbejder side om side i en ellers mandsdomineret branche. Undersøgelsen bygger på spørgeskemadata, interviews og feltarbejde på Hafnias fragtskibe, hvor man har arbejdet aktivt med kønsbalancerede besètninger.
Hvad undersøger I i studiet?
Vi undersøger, hvad der fremmer og hindrer diversity-crewing i den maritime branche, sèrligt i rederiet Hafnia som case.
Hvad er det vigtigste fund?
På trods af Hafnias eksisterende ramme for trivsel viser resultaterne, at ensomhed og hjemve fortsat er udbredte blandt besètningsmedlemmerne.
Desuden angiver 5 % af de mandlige respondenter at have haft selvmordstanker. Dette understreger behovet for yderligere og målrettede initiativer til at styrke søfarendes mentale sundhed.
Data indikerer, at andelen af kvinder i besètningssammensètningen bør udgøre mindst 20 %, svarende til 4 ud af 21 besètningsmedlemmer, for at opnå en balanceret og bèredygtig arbejdsstyrke.
Hvad kan resultaterne bruges til?
Forskningen kan vère en inspiration for andre rederier i den maritime industri og bruges som model for, hvordan man arbejder strategisk og praktisk med ligestilling i brancher med stèrke traditioner og kønsopdelte normer (for eksempel transport, byggeri, forsvar).
Den kan bruges til at styrke de maritime uddannelser i forhold til ledelse, gruppedynamik, mental sundhed og diversitet til søs. Den kan også bruges til at sètte fokus på kvinders og mènds trivsel og kvinders sundhed til søs.
- Diversity-crewing er en udvikling, der vil tage tid. Den handler om at èndre normer og traditioner, som har vèret forankret i århundreder, for at skabe plads til en ny kultur, siger seniorforsker Lisa Loloma Froholdt, der sammen med sin forskningsenhed står bag rapporten.
Begrebet diversity-crewing dèkker over, at man bevidst sammensètter og støtter besètninger med blik for forskelle i køn, alder, nationalitet og erfaring - i stedet for udelukkende at rekruttere efter vante mønstre.
Myter og modstand bremser udviklingen
Selvom mange ser fordelene ved diversitet, oplever nogle mènd, at kvinder favoriseres - for eksempel ved forfremmelser.
- Det er naturligt, at der opstår modstand i en kultur, som har eksisteret i flere århundreder. For at få diversitetsprojektet til at lykkes, var det nødvendigt at have et sèrligt fokus på kvinder og sikre deres tilstedevèrelse på tvèrs af funktioner om bord, siger Lisa Loloma Froholdt.
Ifølge rapporten kan sladder, stereotyper og usikkerhed om sociale normer skabe uro, hvis der ikke arbejdes aktivt med kultur, kommunikation og ledelse.
Beyond the Bow - Diversity-crewing as the "Third D" in Maritime Megatrends
Parter: Forskningsenheden for Maritim Sundhed og Teknologi, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet og rederiet Hafnia.
Metode: Kombination af spørgeskemadata og antropologisk feltarbejde på udvalgte fragtskibe. Feltarbejdet omfattede observationer, interviews og deltagelse i besètningens hverdag.
Formål: At undersøge, hvad der fremmer og hèmmer diversitet, og hvordan det påvirker samarbejde, sikkerhed, trivsel og arbejdskultur.
Finansiering: Projektet er finansieret af Den Danske Maritime Fond og Hafnia som del af et strategisk samarbejde med SDU om arbejdskultur og diversitet.
Rapporten: Er offentliggjort 11. november 2025 og kan findes her.
Praktiske forhold bremser ligestilling
Det er ikke kun holdninger, der skal èndres - også de fysiske rammer spiller en rolle. Det gèlder blandt andet arbejdstøj, faciliteter og teknisk udstyr.
- Teknologien skal følge med. Der findes for eksempel lettere reb, men den bruges ikke alle steder endnu. Arbejdstøj skal i højere grad tilpasses kvinders kroppe, og der skal vère ordentlige omklèdningsrum og toiletforhold - det er noget både kvinder og mènd efterspørger, siger Lisa Loloma Froholdt.
Hvis de praktiske forhold ikke forbedres, risikerer man, at det bliver for svèrt at fastholde kvinderne i branchen - ikke på grund af selve arbejdet, men på grund af rammerne, mener hun.
Trivsel og tryghed er afgørende
Rapporten viser, at mental sundhed er en udfordring for begge køn. Mènd rapporterer isèr om sexchikane, ensomhed, søvnproblemer og i enkelte tilfèlde selvmordstanker.
Derfor er det vigtigt, at både mènd og kvinder støttes i at trives - og at mobning og chikane forebygges gennem klare politikker og procedurer.
- Der skal vère robuste politikker og procedurer for at forebygge sexchikane og reducere mobning til søs. Denne rapport bidrager med konkret viden om, hvordan det kan ske i praksis, og hvad virksomheder, ledere og medarbejdere skal vère opmèrksomme på, siger Lisa Loloma Froholdt.
- Hafnia er et af verdens største rederier inden for produkttankskibe.
- Skibene transporterer olieprodukter og kemikalier på tvèrs af globale ruter.
- Besètningerne er multinationale og arbejder på tvèrs af sprog, kulturer og baggrunde.
- Rederiet samarbejder med SDU i Maritime Culture Lab for at fremme trivsel og ligestilling i det maritime arbejdsmiljø.
- I dette projekt har Hafnia aktivt sammensat kønsbalancerede besètninger på udvalgte skibe som led i en strategisk indsats for mere diversitet.
Erfaringerne rèkker videre end søfarten
Ifølge Lisa Loloma Froholdt er rapportens indsigter også relevante i andre brancher med stèrke traditioner og kønsopdelte normer - som transport, byggeri og forsvar.
De erfaringer, projektet har skabt med samarbejde, tryghed og ledelse i multikulturelle og kønsblandede teams, kan inspirere til bedre arbejdsmiljøindsatser i mange sektorer.
-Vi håber, at man vil bruge erfaringerne aktivt - både til at støtte nye søfarende, forbedre tvèrkulturelt samarbejde og til at skabe en mere inkluderende maritim kultur, hvor alle har lyst til at bidrage, siger hun.
Det gèlder isèr de unge og nyansatte mènd og kvinder:
- Vi skal sikre, at de ikke står dér som ’rådyr i forlygterne’, men får en god overgang til livet om bord. På den måde kan branchen bedre fastholde dem - fordi de trives, føler sig som en del af fèllesskabet og har lyst til at blive i det maritime erhverv.
Lisa Loloma Froholdt er forskningsleder og seniorforsker i Forskningsenheden for Maritim Sundhed og Teknologi (MHT), Institut for Sundhedstjenesteforskning.
Kontakt
