Litteratur I en ny ph.d.-afhandling analyserer Anton Juul fra Københavns Universitet fire danske romaner, som punkterer myten om, at bøsser i det tolerante Danmark har et ubesværet forhold til egen seksualitet. Sex og intimitet er ikke nemmere for bøsser end andre mennesker, og en udbredt homofobi kan gøre det særlig svært.
Sidste år viste en stor undersøgelse fra Statens Serum Institut, at hver femte dansker har homofobiske holdninger.
Det er med andre ord veldokumenteret, at homofobi stadig er udbredt i Danmark. Men vores selvfortælling er en anden - at homoseksualitet er accepteret på lige fod med heteroseksualitet, og at det er fuldstændig uproblematisk at udleve sit homoseksuelle begær.
Men sådan er det ikke nødvendigvis. I hvert fald ikke hvis man skal tro fire nyere danske romaner, der har det til fælles, at de behandler bøssers sexliv på en meget eksplicit facon. Og at den sex, der bliver dyrket i bøgerne, er præget af selvdestruktive, grænseoverskridende og nogle gange voldelige praksisser.
I Anton Juuls ph.d.-afhandling Skriv med røvhullet - læsninger af homoerotiske fortællinger i ny dansk litteratur analyserer han disse fire romaner:
- Tomas Lagermand Lundmes Forhud (1998, genudgivet 2014). Romanen er en skildring af en trækkerdrengs liv og oplevelser med sine kunder, sine plejefædre, og sin mor.
- Bjørn Rasmussens Huden er det elastiske hylster, der omgiver hele legemet (2011). Bogen handler om teenageren Bjørn, som bor på en rideskole sammen med sin familie, og som indleder et forhold til en meget ældre ridelærer. Det udvikler sig til et voldsomt og sadomasochistisk forhold.
- Niels Henning Falk Jensbys (nu Krag Jensby) Techno (2016). Romanen udforsker en homoseksuel subkultur som folder sig ud i det københavnske natteliv med grænseoverskridende sex, stoffer og technomusik.
- Nikolaj Tange Langes Romeo & Seahorse (2022). Romanen handler om en unge mands erfaringer med såkaldt chemsex, der er en kombination af hård homosex og hårde stoffer.
- For ikke særlig mange år siden var det utænkeligt, at man kunne udgive romaner, der så eksplicit portrætterer bøssers sexliv. Det er selvfølgelig et fremskridt, men det er påfaldende, at bøssen i de her romaner ikke er et problem i sig selv, men at hans seksuelle og intime forhold til andre bøsser og ikke mindst de kulturelle opfattelser af, hvad han laver, når han har sex, bliver problemfyldte, siger ph.d. og kønsforsker Anton Juul fra Københavns Universitet og uddyber:
- Vi har haft en ide om, at hvis bare seksuelle minoriteter blev tolereret, ville de også frit og ubesværet kunne udleve deres seksualitet. Men de her romaner viser jo, at bøssers sexliv er forbundet med problemer, ligesom sex også er det for alle andre mennesker.
For Anton Juul udgør romanerne derfor en påmindelse om, at begær og seksualitet ikke kun er fest og frisættelse, heller ikke når det gælder bøsser. Og at den homofobi, der stadig findes i vores samfund, kan gøre det særlig svært for bøsser at udleve deres seksualitet.
Homofobien præger romanerne
Hvis vi skal forstå, hvorfor så mange danskere stadig finder bøssesex moralsk forkert, skal vi ifølge Anton Juul også kunne tale konkret om alt det, der knytter sig til bøssens seksualitet, og den samtale kan romanerne hjælpe os med.
- For mig at se handler homofobi sjældent om homoseksuel identitet, altså det at ’være’ homoseksuel, men i højere grad om nogle underliggende forestillinger om homoseksuelle praksisser. Hvis folk har problemer med regnbuefamilie med to fædre eller to mødre, vil jeg mene, at det problem er udløst af forestillinger om, hvad der foregår i regnbuefamiliens soveværelse, og at det giver anledning til homofobiske holdninger, mener Anton Juul.
Historisk er netop analsex blevet problematiseret, fordi det er en form for sex, der er "uproduktiv", og som samtidig udfordrer grænserne mellem maskuline og feminine erotiske erfaringer. Det piller ved nogle dybe kulturelle forestillinger om, hvad der kan være sundt, nydelsesfuldt og produktivt i et samfund.
- Romanerne tvinger os til at forholde os til det, der foregår mellem bøsser i soveværelset, og anal penetration spiller en central rolle, men i romanerne er nydelsen ved analsex sjældent en entydigt ’dejlig’ erfaring. Analsex bliver derimod ofte portrætteret som noget, der fornedrer og ydmyger især den modtagende part. Men det er selve denne fornedrelse eller ydmygelse, som er kilde til nydelse. Og det synes jeg er tankevækkende, siger Anton Juul og slutter:
- Det virker, som om romanerne selv har indoptaget de negative kulturelle forestillinger om analsex og gør dem til kilder for seksuel nydelse! Romanerne gør således det homoerotiske til en konfrontation med og bearbejdning af homofobiske forestillinger om bøssers sexliv. Derfor håber jeg også, at vi i fremtiden vil få mange flere romaner, der ligesom disse tør tage livtag med homoseksuelle praksisser i alle afskygninger, så vi kan få gang i de vigtige samtaler om seksualitet, skam og nydelse.
