At tabe sig medfører næsten altid sundhedsmæssige gevinster. Men indtil nu har det været uklart, i hvilken grad et vægttab også genskaber sundheden i selve fedtvævet. Et nyt studie giver nu et detaljeret indblik i de ændringer, der sker i fedtvævet under vægttab.
Det er velkendt, at overvègt typisk fører til betèndelseslignende tilstande og nedsat funktion i fedtvèvet, hvilket øger risikoen for at udvikle stofskiftesygdomme som diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Det er også veldokumenteret, at vègttab reducerer risikoen for at udvikle disse sygdomme. Men det har vèret uklart, i hvilket omfang et vègttab kan genetablere et sundt fedtvèv. Med andre ord: Bevarer fedtvèvet en slags "hukommelse" af den overvègtige tilstand efter vègttab?
Et nyt studie, ledet af adjunkt Anne Loft, lektor Jesper Grud Skat Madsen og professor Susanne Mandrup, giver nu indblik i, hvad der sker i fedtvèvet under et vègttab. Studiet er publiceret i Nature Metabolism og kan tilgås her.
Data fra patienter med svèr overvègt
Alle tre er ledende forskere ved Center of Excellence ATLAS, som undersøger de molekylère mekanismer, der driver forandringer i leverog fedtvèv som reaktion på overvègt og vègttab. Denne viden er vigtig, fordi fedtvèvsog leverdysfunktion forårsaget af overvègt er centrale drivkrèfter i udviklingen af stofskiftesygdomme som diabetes og hjerte-kar-sygdomme.
Med avancerede enkeltcelleanalyser har forskerne kortlagt de cellulère og molekylère forandringer i fedtvèv fra patienter med svèr overvègt på tre centrale tidspunkter:
- Da patienterne blev indstillet til en gastrisk bypass-operation.
- Efter et moderat vègttab på 5-10 %, opnået gennem kostèndringer, lige før operationen.
- To år efter operationen, efter et betydeligt vègttab på 20-45 %.
En klar gevinst for sundheden
Anne Loft forklarer:
betèndelsestilstanden og nedsat insulinfølsomhed i fedtvèvet. Denne lokale insulinresistens kan påvirke hele kroppen og over tid øge risikoen for type 2-diabetes og andre overvègtrelaterede sygdomme. Når betèndelsen aftager og antallet af immunceller falder, er det derfor en klar sundhedsmèssig gevinst.
Hun og kollegerne observerede også en markant stigning i antallet af blodkarceller, hvilket sandsynligvis bidrager til at forbedre tilførslen af ilt og nèringsstoffer til fedtvèvet - endnu en positiv tilpasning. Desuden var genudtrykket i alle celletyper normaliseret til det slanke niveau.
Moderat vægttab kan fremme dannelsen af nye og sundere fedtceller
Men hvad sker der ved det moderate vægttab? Klinisk ved man, at kroppens samlede insulinfølsomhed forbedres ved et vægttab på bare fem pct. Derfor undersøgte forskergruppen også fedtvævet på dette stadie.
- På dette tidspunkt så vi ikke nogen reduktion i betændelsestilstanden i vævet. Det betyder, at forbedringen i insulinfølsomhed næppe skyldes reduceret betændelse i fedtvævet, siger Anne Loft.
Ifølge Susanne Mandrup har man længe vidst, at selv beskedne vægttab giver sundhedsmæssige fordele, men det har været uklart, om fedtvævet i sig selv også bliver sundere:
- Vi så en stigning i en specifik type præ-fedtcelle og en øget genaktivitet, der fremmer dannelsen af nye fedtceller. Resultaterne peger på, at selv et moderat vægttab kan fremme dannelsen af nye og sundere fedtceller, hvilket kan bidrage til den forbedrede insulinfølsomhed, siger hun og opsummerer:
- Vores studie indikerer, at selv et moderat vægttab kan gavne fedtvævets sundhed. Efter et større vægttab begynder fedtvævet i høj grad at ligne det hos slanke personer, hvilket tyder på, at ’hukommelsen’ af overvægt ikke varer så længe, som man tidligere har antaget.
Arbejdet er støttet af bevillinger fra Danmarks Grundforskningsfond, Novo Nordisk Fonden og Lundbeck Fonden.
Adjunkt Anne Loft og professor Susanne Mandrup er begge ledere af forskningsgrupper i Center of Excellence for Functional Genomics and Tissue Plasticity ( ATLAS ) på Institut for Biokemi og Molekylèr Biologi. Deres forskning har fokus på de cellulère èndringer i kroppen, som kan relateres til fedme og vègttab.
Her er link til Loft Lab. Her er link til Mandrup Group.
