Selv de dygtigste og mest erfarne forskere tog engang deres spæde skridt som nervøse, nye studerende på universitetet. 3 forskere fra Aarhus Universitet fortæller om deres studiestart.
Bonderøven fra Vestjylland blev ramt af kulturchok: "Jeg kom fra det mørke Vestjylland med halm i træskoene."
Det var på ingen måde kærlighed ved første blik, da professor Peter Teglberg Madsen startede på Aarhus Universitet i 1994.
"Jeg kom fra det mørke Vestjylland med halm i træskoene. Det var et kæmpe kulturchok. Jeg havde aldrig været i Aarhus før. Jeg syntes, det var en meget stor by, og jeg kunne slet ikke finde rundt på campus."
Kun et par uger efter sin 19-års fødselsdag satte han sig til første forelæsning på biologiuddannelsen.
"Jeg kan huske, at studiet var en skuffelse for mig. Det var lige på og hårdt fra første side i pensum. Ingen forelæsere forsøgte at give et overblik, og forventningen var, at vi lærte at læse på universitetet på den hårde måde."
Peter Teglberg Madsen ramte en mur. Støttefag som matematik og statistik fyldte pensum. Det var langt fra drømmen om at udforske de vilde dyr på savannen.
"Det var før internettet, så den eneste information, jeg fik om biologistudiet, var en enkelt side i en studieguide, jeg bestilte med posten. Jeg havde ingen forudsætninger for at forstå, hvad det gik ud på."
Overgangen fra gymnasiet viste sig sværere end forventet. Pludselig var der ingen, der holdt Peter Teglberg Madsen i ørene, hvis han ikke læste op eller deltog i forelæsningen.
"Jeg fik ikke specielt høje karakterer efter første semester. Det var lidt en lussing - et wakeupcall. Jeg indså, at hvis min tid på universitetet skulle ende som en succeshistorie, måtte jeg stoppe med at drikke flere øl, end jeg læste sider."
I dag er Peter Teglberg Madsen professor på Institut for Biologi og underviser selv de nye studerende på 1. semester. Og heldigvis er introforløbet blevet finpudset siden studiestarten for 31 år siden, mener han.
Selv prøver han at være den underviser, han manglede tilbage i 1994.
"Jeg prøver at huske, hvordan mit første år var, når jeg møder førsteårsstuderende. Jeg håber, jeg kan give dem en bedre start, end jeg fik."
Og hvis han i dag stod ansigt til ansigt med sit unge jeg, er han ikke i tvivl om, reaktionen han ville blive mødt med:
"Hold da op, kan det virkelig lade sig gøre for sådan en bonderøv fra Vestjylland at få lov at blive hvalprofessor?"
"Og så ville jeg ønske, at jeg havde fortalt mig selv at hårdt arbejde betaler sig noget tidligere."
Hun tog springet fra fast indkomst til SU som nybagt mor: "Folk syntes, jeg var tosset"
I dag er Cecilia Ramlau-Hansen professor i epidemiologi og modtager af EliteForsk-prisen 2025.
Det havde hun ikke turdet drømme om, da hun i 2001 valgte at opsige sit job og sin stabile indkomst som bioanalytiker for at læse videre på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse.
"Jeg havde lige fået barn nummer to, så der var meget på spil. Folk syntes, jeg var tosset."
"Langt de fleste, jeg startede på studiet med, havde været ude at arbejde og tjene penge. Vi var ikke helt unge, vi kom ikke lige fra gymnasiet, så der var meget på spil Ökonomisk, fordi vi skulle på SU igen i tre år."
Men springet gav pote for Cecilia Ramlau-Hansen, der allerede havde familie, hus og to små børn. Det stod hurtigt klart, at det var det hele værd.
"Det var som at komme hjem. Det var helt vidunderligt. Lige med det samme blev jeg mødt af enormt kompetente undervisere, og jeg blev forelsket i epidemiologi med det samme. Allerede på første semester vidste jeg, at jeg ville være forsker."
Faktisk var det et perfekt match, for Cecilia Ramlau-Hansen fik hurtigt succes i den akademiske verden.
På første år af kandidaten publicerede hun sin første artikel. Det samme gjaldt specialet. Og på sidste år fik hun finansiering til sin ph.d., som hun fortsatte direkte med.
"Hvis jeg i 2001 havde vidst, hvor jeg ville være i dag, havde jeg nok ikke troet på det, men det ville selvfølgelig have været enormt motiverende. Hvis jeg skulle gøre det om, havde jeg gjort præcis det samme."
"Man kan ikke lære nok. Man skal blive ved med at uddanne sig, tage de chancer, der kommer, og være åben for den retning, man vil med sit liv. Det har bragt mig langt."
Asser Thomsen til nye studerende: "Det bliver lige så fedt, som du håber. Men det bliver også røvsygt."
I dag er Asser Thomsen speciallæge i retsmedicin, men i 1997 var han spritny studerende på medicin. Uden nogen anelse om, hvad der ventede ham i mødet med universitetet.
"Det, jeg husker bedst ved studiestarten, er festerne. Den første uge var ren og skær social. Der var ikke nogen undervisning eller noget som helst fagligt."
Men introfesterne stoppede som bekendt, og pensum begyndte at fylde.
"Det var faktisk nemmere, end jeg havde frygtet. Når man første gang åbner en anatomibog, tænker man, jeg lærer aldrig nogensinde alle de navne. Men det gør man jo, hvis man arbejder på det."
Asser Thomsen tror ikke, at studiestarten i 2025 er så anderledes end i 1997.
Usikkerheden er den samme, og det er hverken blevet hårdere eller nemmere at starte på universitetet.
"Det er som alt muligt andet nyt, man starter på. Springet er lige stort hver gang."
Han husker, hvad hans far sagde, da han skulle starte i 0.klasse:
"Nu er det slut - fra nu af er det arbejde."
"Hver gang man starter et nyt sted, får man at vide, at nu bliver det svært. Men det bliver aldrig sværere end første dag i 0. klasse."
Men hvad mener Asser Thomsen så med, at det også bliver "røvsygt"
"Jeg har skrevet ph.d. om drab. Dét, jeg synes, er allermest spændende - selv det var ofte trivielt, hårdt arbejde. Der er bare noget, der er surt ved alt."
"Min store drøm er at flyve F-16. Og selv dét ville sikkert have røvsyge dele, jeg ved bare ikke hvilke. Men fik jeg tilbuddet om at flyve F-16, ville jeg smide alt, hvad jeg har."
Hvis Asser Thomsen i 1997 kunne se, hvordan hans karriere ville udfolde sig, ville han nok bare sige:
"Det gik sgu da meget godt."
"Jeg havde en lille drøm om at blive retsmediciner, så jeg ville nok tænke, at jeg var heldig, det lykkedes."
Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus
Tlf: 8715 0000
CVR-nr: 31119103
EORI-nummer: DK-31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre
