En række danske partnere med KU i spidsen skal nu stå for den første danske månemission. Missionen skal kortlægge Månens overflade i hidtil uset detaljegrad, og det skal gøre det sikkert at lande og etablere baser på Månen i fremtiden.
Månen er dèkket af fint støv, grus, store klippestykker og kratere, der er større end Fyn. Men selvom mennesker i årtusinder har observeret Månen med teleskoper, satellitter og det blotte øje, ved vi i virkeligheden meget lidt om, hvordan dens overflade ser ud.
Snart bliver Månens kuperede terrèn dog mindre fremmed for os, når den første danskledede månemission, Máni-missionen, sendes afsted. Det sker efter, at det europèiske rumagentur ESA har nikket ja til at gå videre med en rèkke missioner, herunder den danske.
Missionsleder bliver Jens Frydenvang, der er lektor ved Globe Institute på Københavns Universitet. Han siger:
- Med den her beslutning er den største danske satellit-mission nogensinde på vej til at blive virkelighed. Det er første gang, at Danmark skal lede en ESA-mission, og første gang en dansk-ledet satellit skal ud af Jordens kredsløb. Nu begynder rejsen for alvor, det er nu, det bliver rigtig spèndende.
Bredt dansk samarbejde
Fra Københavns Universitet deltager Globe Institute, Niels Bohr Instituttet og Datalogisk Institut, der står for at lede missionen og behandle den data, som Mánimissionen genererer. De akademiske partnere tèller bl.a. Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, DMI, danske Space Inventor, det polske videnskabelige akademi Polska Akademia Nauk og det franske universitet Université Paris-Saclay. Space Inventor er missionens primère industripartner og skal stå for at bygge selve satellitten og installere de instrumenter og komponenter som missionens polske, nederlandske og slovenske industripartnere skal levere.
SDU skal bl.a. bidrage med kompetencer indenfor forskningskommunikation, astrodynamik og telemetri/kommunikation med rumfartøjet. Studerende vil også blive involveret i relaterede forskningsprojekter, og sí skal der udvikles machine learning algoritmer, der kan identificere klipper og kratere ud fra de overflade-billeder, som sendes hjem fra missionen.
Adjunkt i fysik, Tobias Cornelius Hinse fra Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på SDU siger:
- På SDU og i SDU Galaxy er vi ekstremt begejstrede for projektet, og vi glèder os til at udvikle den videnskab og teknologi, der skal realisere det frem mod 2029. Det er i øvrigt noget videnskab og teknologi, som vi kan forberede, når vi på SDU skal arbejde med nogle mindre satellitmissioner allerede i 2026.
SDU Galaxy er et netvèrk for ruminteresserede forskere og studerende på SDU.
Efter planen skal Máni-missionen opsendes i 2029.
Missionen
Máni-missionen er en månemission, der med en satellit skal kortlègge Månens overflade med højtopløselige billeder og lave detaljerede 3D-kort af Månens overflade. Satellitten bliver sendt i kredsløb over Månens nordog sydpol, der er nøgleområder for ambitionen om at sende astronauter til Månen igen. Derudover skal missionen detaljeret kortlègge, hvordan lys reflekteres fra de områder på Månen, som bruges til at undersøge Jordens evne til at reflektere sollys på Månens overflade - det såkaldte jordskin. Den viden kan bruges til at forbedre vores forståelse for, hvordan Jordens klima vil udvikle sig.
