Fire talentfulde forskere fra SDU får hver 6 mio. kr. fra Danmarks Frie Forskningsfond til banebrydende forskning i kvanteteknologi, solceller, hjertesygdomme og dybhavet. Læs mere om projekterne.
Fire yngre SDU-forskere i topklasse er kommet gennem nåleøjet, og de modtager i dag hver en af de eftertragtede Sapere Aude-bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond.
Med hver en bevilling på ca. 6 millioner kroner får de talentfulde forskere nu mulighed for at udvikle deres egne banebrydende ideer og stå i spidsen for egne forskningsprojekter.
I projekterne undersøger de fire forskere så forskellige områder, som, kvanteprogrammering, ilt i dybhavet, sammenhænge mellem udbredt hjertesygdom og type 2-diabetes og datadrevne solcelle-reparationer.
Mere om forskerne og deres projekter
Anne Loft, adjunkt ved Institut for Biokemi og Molekylèr Biologi
Koronararteriesygdom er den mest almindelige type hjertesygdom og en af de vèsentligste årsager til dødsfald globalt. Sygdommen udgør et enormt samfundsmèssigt problem, som konstant forvèrres af den stigende epidemi af fedme og relaterede sygdomme, såsom type 2-diabetes.
Selvom type 2-diabetes er en vèsentlig risikofaktor for udviklingen af koronararteriesygdom, er det stadig uklart, hvilke organer og celletyper der bidrager til den øgede risiko hos patienter med type 2-diabetes.
I projektet undersøges om diabetes-associerede èndringer i det fedtvèv, der omkranser koronararterierne, kan påvirke udviklingen af koronararteriesygdom. På lèngere sigt håber vi, at projektet kan føre til udvikling af nye metoder til behandling af koronararteriesygdom.
Lès mere
Robin Kaarsgaard Sales, adjunkt ved Institut for Matematik og Datalogi
Kvanteberegning har potentiale til at revolutionere beregning inden for mange grene af videnskaben. For at programmere kvantecomputere benytter man normalt kvantekredsløb, som er kvanteberegningens mindste byggeklodser, men det krèver en sèrlig ekspertise at bruge.
I vores forskningsprojekt, FunQ, vil vi udvikle et kvanteprogrammeringssprog, der gør det langt lettere for programmører at udnytte kvanteberegningens potentiale. Vi vil bygge bro mellem den komplekse verden af kvantekredsløb og den mere brugervenlige måde at programmere computere på, som vi kender fra nutidens programmeringssprog.
Hvis vi lykkes, åbner vi døren for spèndende muligheder inden en lang rèkke områder såsom simulering, cybersikkerhed, optimering, som før var forbeholdt eksperter i kvanteberegning.
Lès mere
Vincent Marc Le Corre, adjunkt ved Mads Clausen Instituttet
R2-D2-projektet har til formål at udvikle en automatiseret "device doktor" til perovskit-solceller (PSC), der kan diagnosticere problemer i ydeevnen, og anbefale løsninger til dette. Ligesom en medicinsk diagnose vil dette system identificere de begrènsende faktorer - "sygdomme" - i PSC’er, og foreslå det bedste forløb for forbedringer - "behandlinger" - som kan øge ydeevne og stabilitet af solcellerne.
Ved at benytte robotteknologi til højkapacitets solcellefremstilling kombineret med avancerede maskinlèringsalgoritmer, vil systemet løbende forbedre sin forståelse af materialeegenskaber og dets indflydelse på device-ydeevne.
R2D2 "device doktoren" vil i sidste ende blive et kraftfuldt, tilgèngeligt (open source) vèrktøj til at diagnosticere problemer, og fremme solcelleteknologi gennem skrèddersyede datadrevne løsninger.
Lès mere
Wenjie Xiao, postdoc ved Biologisk Institut
Ilt er vitalt for alt liv og spiller en afgørende rolle i mobilitet og omsètning af nèringsstoffer og grundelementer på Jorden. I dybhavet sikrer ilt en relativt effektiv nedbrydning af deponeret organisk materiale. Havbundens iltoptagelse påvirker ikke kun livet på havets bund, det er også en vigtig indikator for havets sundhedstilstand og påvirker det globale klima, da iltforbruget regulerer kulstofbegravelsen i havbunden.
De nuvèrende metoder til at måle iltoptagelse i dybhavet er meget avancerede, kun ganske få forskningsgrupper mestrer denne teknik. Dette projekt vil udvikle en ny metode, der kobler iltoptagelse med specifikke organiske molekyler, der produceres af bakterier i havbunden. Fordelingen af disse molekyler kan fungere som et mål for havbundens iltforbrug nu og i fortiden.
Ved at studere dybhavssedimenter fra hele verden og gennemføre laboratorieforsøg vil vi forstå den overraskende sammenhèng mellem molekylerne og iltforbruget, som vi har påvist. Resultaterne vil give os en fundamentalt ny forståelse af dybhavets iltdynamik, det globale kulstofkredsløb og klimaforandringer i nutiden og gennem Jordens historie.
Lès mere
Fèlles for alle forskere, der i dag modtager bevillinger er, at de har vèret i et hårdt udskillelsesløb, hvor kun de allerdygtigste i dag står tilbage med en Sapere Aude: DFF-forskningsleder-bevilling.
Danmarks Frie Forskningsfond har modtaget 354 ansøgninger og uddelt 36 bevillinger svarende til en succesrate på 10 %, både på ansøgt beløb og antal ansøgninger.
Se mere om årets Sapere Aude-bevillinger
