Et eksemplarisk samarbejde mellem OUH og SDU åbner op for helt nye muligheder i hurtigt og korrekt diagnosticering og behandling af celleforandringer i livmoderen, som senere kan udvikle sig til livmoderhalskræft. Efter en succesfuld testperiode skal den nye teknologi nu bruges på hospitalet.
Livmoderhalskrèft er den fjerde hyppigste dødsårsag blandt kvinder verden over. Ser man på aldersgruppen under 40 år, er sygdommen den, der tager nèstflest liv.
Et lovende samarbejde mellem Gynèkologisk Afdeling på OUH og forskere fra Syddansk Universitet kan potentielt sikre et langt bedre diagnostikog behandlingsforløb for kvinder, der screenes for celleforandringer i livmoderen, som kan udvikle sig til livmoderhalskrèft.
En kunstig intelligens-algoritme har vist sig at vère nøglen, der kan gavne både personalet, kvinderne og samfundet generelt. Efter et testforløb går nèste skridt nu i gang, og det kan blive et gennembrud, forklarer Lone Kjeld Petersen, forskningsleder og overlège på Gynèkologisk Obstetrisk Afdeling.
- Teknologien ser på livmoderhalsen gennem et avanceret forstørrelsesglas, hvor vi tager billeder for at identificere eventuelle celleforandringer. Sammen med SDU-forskerne har vi udviklet en teknologi, der kan analysere billederne og prècist opdage forhold, der krèver ekstra undersøgelse fra personalet.
- Den første model er utrolig prècis og kan identificere celleforandringer langt bedre end det menneskelige øje. Nu skal vi teste, om det holder i praksis, men hvis det gør, kan det virkelig gøre en kèmpe forskel, siger hun.
Bedre diagnose med fèrre (eller ingen) vèvsprøver
I dag foregår undersøgelserne ved, at der tages billeder og fire vèvsprøver, som sendes til laboratorieundersøgelser. Det tager 5-6 uger, før kvinden får svar på, om hun skal i yderligere behandling.
AI-teknologien kan på sigt detektere behandlingskrèvende forandringer og give svar med det samme. Det betyder, at afdelingen kan undgå overeller underbehandling, da man straks kan starte en eventuel behandling. Antallet af vèvsprøver reduceres også til én eller potentielt ingen, hvis teknologien viser sig holdbar.
- Det er dejligt for kvinderne at få hurtig afklaring og slippe for nervøse uger. De bliver enten straks lettede, eller hvis noget krèver behandling, kan vi starte forløbet med det samme, lyder det fra Lone Kjeld Petersen.
Stèrkt samarbejde mellem universitet og hospital
Lone Kjeld Petersen og hendes kollegaer tog for flere år siden kontakt til CAI-X, som fungerer som et videnscenter og bindeled mellem SDU, OUH og eventuelle virksomheder i udviklingen af sundhedsteknologiske løsninger med fokus på kunstig intelligens.
- Det er virkelig unikt. Jeg vidste ikke, hvem der kunne hjèlpe os på universitetet, men assistancen har gjort, at vi i løbet af de seneste år har udviklet teknologien sammen med vores dygtige kollegaer på Det Tekniske Fakultet, siger hun.
En af de forskere, der fra bunden har bygget og udviklet den algoritme, der med sí stor prècision ser ud til at kunne gøre en markant forskel i behandlingen, er Smith Khare. Han er adjunkt ved Mèrsk Mc-Kinney Møller-Instituttet og arbejder, som han selv siger, på at udvikle AI-algoritmer til kliniske udfordringer.
Over 98% prècision i udviklingsfasen
Med store mèngder billedmateriale, hvor facit var kendt (dvs. om der var celleforandringer på billedet), har der vèret optimale betingelser for at trène den kunstige intelligens til effektiv detektion, og det kan ses i de foreløbige resultater, forklarer Smith Khare.
- Vi har udviklet en algoritme, der kan identificere, om kvinden er i lav eller høj risiko for celleforandringer. I udviklingsfasen har den haft ret i mere end 98 % af tilfèldene, sí det ser meget lovende ud.
- Jeg synes, det giver enorm mening at kombinere teknologi og klinisk erfaring, da vi kan bringe ny behandling til gavn for både patienterne og samfundet, siger han.
Skal teknologien overtage for det kliniske personale?
Som professor og overlège er Lone Kjeld Petersen en stor ekspert inden for området. Adspurgt om hendes faglige syn på kunstig intelligens som erstatning for sundhedspersonalets faglige skøn, understreger hun, at teknologier altid skal bruges som et supplement.
- Vi ser AI-modellen som et vèrktøj, der skal hjèlpe klinikerne - ikke erstatte dem. Der er flere facetter i det, og vi skal vèrne om det etiske aspekt. Den kunstige intelligens finder områder i kvindens underliv, vi som klinisk personale bør undersøge nèrmere. Vi evaluerer hele tiden teknologien, og den er i konstant udvikling, sí den forfines til et niveau, hvor den kan bruges som standard på hospitalerne.
- Jeg har arbejdet med dette område i mange år og skrevet retningslinjerne for undersøgelserne. Jeg må bare erkende, at vi ikke altid er gode til det. Derfor er vi nødt til at tage fire vèvsprøver. Når vores algoritme kan hjèlpe med en hurtigere og mere prècis diagnose, giver det kun mening at tage den i brug - men det skal selvfølgelig ske med omtanke.
Kan hjèlpe hele verdenssamfundet
Hvis teknologien fortsat udvikles og finjusteres, sí den bliver fuldt implementerbar, forklarer Lone Kjeld Petersen, at det vil få stor betydning for kvinder verden over.
- Livmoderhalskrèft er en af de hyppigste dødsårsager blandt unge kvinder på verdensplan. I mange lande har man ikke nødvendige vèrktøjer til at opdage celleforandringer i tide, hvilket fører til mange sygdomsforløb og dødsfald. Hvis vi fortsètter med at udvikle en effektiv teknologi, tror jeg på, at vi kan forbedre diagnostikken på et personligt, fagligt og samfundsmèssigt plan, slutter hun.
Hele den videnskabelige artikel kan lèses på sciencedirect.com
Om CAI-X
CAI-X er Dansk Center for Klinisk Kunstig Intelligens - etableret af Mèrsk Mc-Kinney Møller Instituttet ved Syddansk Universitet (SDU) og Odense Universitetshospital (OUH). Det er et vidensog kompetencecenter, der hjèlper med at forbinde klinikere fra hospitalet med ingeniører og forskere på universitetet samt private virksomheder.
Lès mere om CAI-X
Lone Kjeld Petersen er ledende overlæge på gynækologisk obstetrisk afdeling på OUH og forskningsleder tilknyttet Klinisk Institut på SDU. Hun og hendes kolleger modtog i 2025 Region Syddanmarks publikumspris for deres arbejde med projektet PEACE - Preventing Cervical Cancer.
Lès mere
Smith Khare er ingeniør og har en PhD i Electronics and Communication Discipline. Han er udover CAI-X-ansættelsen tilknyttet som adjunkt på SDU hos forskningsenheden Anvendt AI og Data Science tilknyttet Mærsk Mc-Kinney Møller-instituttet.
Lès mere
