Der er i disse år voksende politisk og samfundsmèssig opmèrksomhed på behovet for mere viden om kvinders sundhed. Derfor fylder emnet også mere i den offentlige debat. Diskussioner om nye nationale initiativer vidner om, at emnet har fået en ny aktualitet.
Det er ikke uden grund. Kvinders sundhed har i årtier vèret underprioriteret - både i forskning og behandling. Ifølge professor Lone Kjeld Petersen har det konkrete konsekvenser for diagnosticering, livskvalitet og lighed i sundhed. Samtidig erkendes det i stigende grad, at kvinder ofte er blevet udeladt som deltagere i medicinske studier. Mange sygdomme, der primèrt rammer kvinder, er stadig prèget af manglende viden.
Lone Kjeld Petersen er professor ved Klinisk Institut og ledende overlège på Gynèkologisk Obstetrisk Afdeling på Odense Universitetshospital. Sammen med lektor Ditte Søndergaard Linde og professor Christina Anna Vinter har hun skrevet artiklen "Research in women - Women in research" i Ugeskrift for Lèger.
Vi har bedt hende - med afsèt i hendes viden og holdninger - svare på fem spørgsmål om, hvorfor kvinders sundhed fortjener større opmèrksomhed i både forskning og sundhedsvèsen.
Fem spørgsmål til Lone Kjeld Petersen
1. Hvorfor er forskning i kvinders sundhed fortsat et underprioriteret område?
Mange sygdomme og tilstande, som primèrt rammer kvinder, har ikke traditionelt vèret anset som højstatusområder i forskningen - og er derfor ikke blevet prioriteret. Det gèlder blandt andet menstruationsrelaterede lidelser, endometriose og visse autoimmune sygdomme.Også forskning i reproduktiv sundhed og hormonelle forhold har ofte vèret prèget af kulturelle barrierer og manglende opmèrksomhed. Det er problematisk, fordi kvinder i gennemsnit lever lèngere end mènd - men med flere år med sygdom og nedsat livskvalitet. Det kalder på et langt stèrkere forskningsmèssigt fokus.
2. Hvordan har mènd og kvinder vèret behandlet forskelligt i medicinsk forskning?
I mange år har medicinsk forskning vèret prèget af det, man kalder kønsbias - en skèvhed, hvor mènd er blevet betragtet som den biologiske norm. Det har betydet, at kliniske studier ofte er gennemført med overvègt af mandlige deltagere, og at resultater efterfølgende er blevet generaliseret til hele befolkningen.Kvinder er blandt andet blevet udeladt af hensyn til graviditet og hormonelle variationer, men konsekvensen har vèret et vidensunderskud om kvinders sygdomsforløb, symptomer og respons på behandling.
Det er ikke et historisk kuriosum - det har haft og har stadig betydning for den kliniske praksis i dag. Kønsbias er sèrlig markant når man ser på symptomer og lidelser, der kun rammer kvinder. Her har vèret en tendens til at symptomer associeres til det at vère kvinde i stedet for at blive set som noget der skal udredes og eventuelt behandles.
Det betyder også at kvinder behandles med doser af medicin der er fastlagt hos mènd selvom omsètning af medikamenter kan variere mellem køn.
Artiklen Research in women - Women in research er skrevet af tre forskere fra SDU og OUH: Professor Lone Kjeld Petersen, Lektor Ditte Søndergaard Linde & Professor Christina Anna Vinter - og publiceret i Ugeskrift for Læger i januar 2026.
Lès artiklen
Kønsspecifik medicin er ikke standard: Kvinder omsètter medicin anderledes end mènd, men doseringen er ofte baseret på studier med mènd.
Reproduktiv sundhed er underbelyst: Menstruationsrelaterede lidelser og hormonelle forstyrrelser er lavstatusområder i forskningen - bl.a. pga. kulturelle barrierer.
Kønsbias har kliniske konsekvenser: Kvinders symptomer tolkes ofte som "kvindelige" frem for at blive udredt systematisk - det gèlder isèr ved kroniske smerter og autoimmune sygdomme.
Kvinder lever lèngere - men dårligere: Selvom kvinder har lèngere levetid end mènd, lever de flere år med sygdom og nedsat livskvalitet.
Forskningens blinde vinkler: Kliniske retningslinjer og evidensbaseret praksis tager ofte udgangspunkt i mandlige data - det skaber ulighed i diagnostik og behandling.
3. Hvilke konsekvenser har manglende forskning i kvinders sundhed for patienter og klinik?
Konsekvenserne er meget konkrete. Når vi mangler viden om kvinders symptomer og sygdomsforløb, øges risikoen for forsinket diagnose og mindre effektiv behandling.Det gèlder blandt andet ved hjerte-kar-sygdomme, hvor kvinders symptomer ofte adskiller sig fra mènds og derfor kan blive overset.
Det samme gèlder kroniske smerter, autoimmune sygdomme og hormonelle lidelser. Manglende forskning betyder, at kliniske retningslinjer ikke altid tager højde for kvinders behov, og det kan betyde, at symptomer bliver senere udredt blandt kvinder, som dermed risikerer varige mén eller forringet livskvalitet.
4. Hvorfor er kønsspecifik forskning vigtig for fremtidens sundhedsvèsen?
Kønsspecifik forskning giver mulighed for mere prècis diagnostik og målrettet behandling. Når vi systematisk inddrager køn som både biologisk og social faktor, får vi bedre grundlag for evidensbaseret og individualiseret medicin.Samtidig er kønssensitiv forskning afgørende for at mindske ulighed i sundhed. Et sundhedsvèsen, der bygger på viden om både mènds og kvinders sundhed, er bedre rustet til at levere behandling af høj kvalitet til hele befolkningen.
5. Hvad ser du og dine kolleger som de vigtigste nèste skridt
Vi peger på flere nødvendige tiltag:Og sí krèver det en strategisk prioritering - både nationalt og internationalt - hvis forskningen i kvinders sundhed for alvor skal løftes. Det handler i sidste ende om at sikre bedre og mere retfèrdig sundhed for alle.
