Kønsbaseret vold og chikane på arbejdspladsen

Hvad kan du gøre, hvis du ser eller oplever krænkende adfærd? Få indblik i forskningen og fem skarpe svar fra psykolog og forsker Kristian Stampe Nielsen - plus hans bedste råd til kolleger, ledere og dem, der selv bliver udsat.

Kønsbaseret vold og chikane - tidligere kaldt seksuel chikane - kan vise sig som alt fra nedgørende kommentarer til grènseoverskridende handlinger. Det sker oftere, end mange tror, og det kan have store konsekvenser for arbejdsmiljø og trivsel.

Her får du viden og råd, der kan gøre en forskel.

Tidligere blev det kaldt seksuel chikane eller diskrimination , men i dag bruger man oftere betegnelsen kønsbaseret vold og chikane, fordi det dèkker bredere adfèrd og magtrelationer.

Dèkker over fysiske, psykiske eller verbale handlinger , der retter sig mod en person på grund af vedkommendes køn eller kønsidentitet.

Kan vère seksuel chikane , men også andre former for nedgørende adfèrd , for eksempel stereotypiske bemèrkninger, eksklusion eller forskelsbehandling.

Intentionen er underordnet. Det behøver ikke at vère bevidst eller målrettet for at vère krènkende.

Har dokumenteret negativ effekt på trivsel, helbred og arbejdsmiljø.

Ifølge "Undersøgelse af Uønsket Seksuel Opmèrksomhed og chikane på arbejdspladser i Danmark (USO-DK) fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) opgav 22 procent af medarbejderne i 28 forskellige brancher i 2023 at have oplevet uønsket seksuel opmèrksomhed i løbet af et år. Det dèkkede over 26 procent kvinder og 18 procent mènd. Lès undersøgelsen.

Fem spørgsmål til Kristian Stampe Nielsen

1: Hvordan ser kønsbaseret vold og chikane på arbejdspladsen ud i dag - og hvorfor er det stadig et problem?

Kønsbaseret vold og chikane kan se ud på mange forskellige måder.

I øjeblikket fylder kønsbaseret chikane meget i mediebilledet, for eksempel i en dokumentarserie på DR, hvor der blandt andet ses eksempler på nedladende eller seksualiserede kommentarer til kvindelige lèrlinge.

Et måske mere skjult problem kan vère uudtalte forventninger til, at det altid er de kvindelige kollegaer, som skal stå for kaffe til møder eller tage referat eller lignende.

Førende forskere på området har vist, at mere subtile former for chikane ikke nødvendigvis bliver opfattet som krènkende, og netop derfor kan det få lov at fortsètte uforstyrret.

2: Hvem er typisk udsat for kønsbaseret vold og chikane, og hvem har ansvar for at sige fra?

Selvom kønsbaseret vold og chikane kan gå ud over alle, sí viser statistikkerne, at det i højere grad går ud over kvinder. Derudover viser tallene fra en rèkke tidligere studier også, at unge og personer fra marginaliserede grupper, det vil sige etniske minoriteter, LGBTQ+ personer, og mennesker med en funktionsnedsèttelse, har større risiko for at blive udsat.

Vi har alle et ansvar for at sige fra, og det gèlder sèrligt, hvis man er i en stèrkere position end den det går ud over. Det er også vigtigt at huske, at ansvar ikke kun handler om at sige fra, men også om at skabe et miljø, hvor andre tør og kan sige fra.

3: Hvilken rolle spiller kolleger og vidner, når det gèlder om at stoppe krènkende adfèrd?

Kolleger og vidner spiller en rigtig stor rolle på flere måder.

Det er vigtigt, at man som kollega ikke bidrager til det, vi kalder et "køligt" eller "fjendtligt" klima, altså en atmosfère eller kultur, hvor krènkende handlinger accepteres. Det kan for eksempel vère ved sexistiske jokes, hvor man implicit accepterer ved at ignorere joken eller eksplicit accepterer ved at grine af den.

Kolleger og vidner kan ifølge forskning i mobning, seksuel chikane og konflikter ofte nemmere end ofrene påtale krènkende handlinger på en ikke-konfronterende måde og dermed sende et signal om, at den slags adfèrd ikke er velkommen.

Endelig kan kollegaer og vidner vère en støtte for den, det er gået ud over. Enten ved at påtale hèndelserne, når det sker, eller ved at spørge ind og udvise omsorg for personen efterfølgende.

"

Folk kan være usikre på, om det de har set, faktisk er krænkende eller ej.

4: Hvorfor gør mange ikke noget, selv når de ser noget, de ved er forkert?

Det er der rigtig mange, og ofte meget komplekse årsager til, viser flere studier.

Sat lidt på spidsen kan man sige, at der hovedsageligt er tre årsager:

Folk kan vère usikre på, om det de har set, faktisk er krènkende eller ej. Det kan for eksempel vère, hvis den det går ud over eller andre kollegaer ikke ser ud til at reagere negativt på situationen.

Nogle vil vère nervøse for, at det vil eskalere konflikten eller få negative konsekvenser for en selv, hvis man blander sig.

Mange ved simpelthen ikke, hvordan de skal agere i situationen, selvom de synes, at der burde gøres noget. Nogle oplever også afmagt efter gentagne forgèves forsøg: De har sagt fra før uden effekt og mister troen på, at det nytter.

5: Hvad skal der til for, at vi som samfund og organisationer kan rykke os?

Jeg tror, det vigtigste vi som samfund kan gøre, er at se den svère sandhed i øjnene: At kønsbaseret vold og chikane faktisk er et problem herhjemme. Det går imod den selvfortèlling, vi har om Danmark som et af verdens mest ligestillede samfund. Men for at vi kan gøre noget ved problemet, er vi nødt til at anerkende, at det eksisterer.

Min forskning og erfaring viser ligesom andre studier, at som organisation er noget af det bedste man kan gøre at skabe et trygt og åbent miljø. Et miljø, hvor der er plads til forskellighed og til at sige fra, både på andres og egne vegne. Det krèver en vedvarende indsats, ikke bare enkeltstående kampagner, fordi kulturèndringer tager tid.

Kristian Stampe Nielsens bedste råd til hvordan du kan handle, afhængig af din rolle

Sig fra hvis du føler dig tryg ved det. Men manglende protest betyder ikke samtykke, og du kan altid adressere episoden efterfølgende.

Dokumentér hvad der er sket ved at notere tid, sted, hvem der var til stede og gem eventuelle beskeder.

Tal med en betroet ven eller kollega om din oplevelse, og gå til din leder, HR, TR, AMR eller fagforening.

Marker roligt i situationen, at det der skete, ikke var okay, for eksempel ved at sige: "Lad os holde en professionel tone". Selv en kort bemèrkning kan gøre en stor forskel.

Tjek ind med den ramte bagefter: Find ud af hvordan du kan hjèlpe, tilbyd for eksempel at tage med til en snak med lederen om det.

Efter episoden: Tag det op en-til-en efterfølgende med den der udsatte personen for den krènkende handling. Fortèl dem på en ikke-konfronterende måde, at det ikke var okay, det de gjorde. Snak også gerne med dine andre kolleger om omgangstonen på arbejdspladsen, og hvordan I sikrer jer, at alles grènser bliver respekteret.

Sørg for at have gode procedurer for, hvordan krænkende handlinger bliver håndteret på din arbejdsplads samt fortrolige kanaler, man kan henvende sig igennem.

Gør det tydeligt for alle, at den slags adfærd ikke bliver accepteret. Som leder er man med til at sætte standarderne for acceptabel adfærd, så stop "jokes", anerkend dem der siger fra, og italesæt ordentlighed - også når det er upraktisk eller kan skabe konflikt.

Tal med den det går ud over: Hvordan kan du bedst støtte dem? Hvad er deres forslag til, hvordan episoden skal håndteres? Husk at være respektfuld og ikke dømmende. Lad være med at antyde, at det er deres skyld, det skete.

Mød forskeren

Kristian Stampe Nielsen er psykolog og ph.d.-studerende ved Institut for Psykologi i forskningsgruppen THRIVE. Hans forskning drejer sig om seksuel chikane på arbejdspladser samt forebyggelse af dette.