Forskere har udviklet en lysteknologi, som i kliniske hospitalsforsøg tyder på at kunne forbedre de kognitive funktioner hos alzheimerpatienter. Håbet er, at idéen kan udvikles til almindelige lamper, som folk kan installere for at forebygge sygdommen.
Forskere på DTU og UC Berkeley har sammen med spinout-firmaet OptoCeutics opfundet en ikkemedicinsk terapiform, der kan forbedre hjerneaktiviteten: en lysbaseret dyb hjernestimulation, der sètter gang i en bestemt type hjernebølger, som alzheimerpatienter har stor glède af.
Kliniske forsøg udført af lèger på Sjèllands Universitetshospital i Roskilde har i indledende studier vist en gavnlig effekt for personer med alzheimer, der fik induceret disse gammahjernebølger: Resultaterne tyder på, at patienter med mild til moderat alzheimer fik forbedret deres kognitive evner med hensyn til f.eks. at tale og huske.
Et studie, der er undervejs med flere deltagere, skal bekrèfte resultaterne.
DTU-professor Paul Michael Petersen, som er en af opfinderne af lysteknologien, fortèller, at idéen til apparatet bygger på forskning fra MIT. Forskningen viste for snart 10 år siden, at når alzheimerramte mus blev udsat for blinkende lys, fik de induceret gammahjernebølger, som reducerede plak forårsaget af proteinet beta-amyloid i hjernen.
Hjernen i alzheimerpatienter er ofte karakteriseret ved forekomst af plak, som er skadelig for nervecellerne og kan medføre betèndelsesagtige forandringer i hjernevèvet.
"Blinkende lys er dog ikke sèrlig godt, fordi det kan give ubehag og i vèrste fald epilepsianfald, og derfor ville vi undersøge, om vi kunne opnå samme effekt, men på en skånsommere måde," forklarer Paul Michael Petersen.
Professoren - der er ekspert i lys - fik idéen med at udvikle et apparat, der havde samme effekt som det blinkende lys, men hvor brugerne ikke kunne se, at lyset blinkede. Med teknologien opnår man den nyttige effekt på hjernen, samtidig med at man undgår en rèkke af de negative bivirkninger.
Om alzheimer
Demens er den fjerdehyppigste dødsårsag i Danmark og Alzheimers sygdom er langt den mest almindelige form for demens. Alligevel findes der stadig kun ganske få lègemidler mod alzheimer - og de har kun en midlertidig stabiliserende effekt på sygdommen.Nationalt Videnscenter for Demens anslår, at antallet af èldre i Danmark med diagnosticeret Alzheimers sygdom ligger på omkring 25.000 personer. Sygdommen er i de fleste tilfèlde ikke arvelig, men forekommer uden kendt årsag.
Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens
Gode resultater
Apparatet blev først testet på raske personer for at bekrèfte, at det kan sètte gang i de ønskede hjernebølger, og derefter i forsøg, hvor personer med mild til moderat alzheimer hver dag i enten 6 eller 12 uger skulle sidde en halv time foran et af de nye lysapparater eller en placebolampe. I dobbeltblindede kliniske forsøg vidste hverken patienter eller lèger, hvilken type behandling alzheimerpatienterne fik.I både det korte og det lèngere forsøg kunne lègerne ved afslutningen spore en forbedring i de kognitive funktioner - altså evnen til at udføre nogle tests, der indikerer hjerneproblemer - blandt patienter, der brugte den nyudviklede lysteknologi. Hjernescanninger viste desuden, at hos dem, der i det lèngere forsøg fik den aktive behandling, var der tegn på forbedringer i selve hjernen.
-Blandt dem, som havde placebolampen, degraderede den del af hjernen, mens man faktisk sí en lille forøgelse af volumen hos dem, der havde en aktiv lampe,- siger Paul Michael Petersen.
Mange ting kan spille ind på alzheimerpatienters kognitive evner. Derfor har OptoCeutics nu gang i et langt større studie, der skal dokumentere effekten af at bruge apparatet på patienter. Stèrkere klinisk evidens vil kunne bane vejen for, at lysapparaterne - som allerede er i handel - kan markedsføres og sèlges til flere hospitaler og klinikker, som arbejder med alzheimer.
Stort potentiale
Professoren ser med forventning frem til resultaterne fra det igangvèrende forsøg."Hvis vi kan stimulere patienternes hjerner, sí de undgår følgesygdomme og får en bedre hverdag ved at reducere konsekvenserne ved at miste hukommelsen og ikke at kunne orientere sig eller tale, sí er det jo stort!" siger han.
På sigt forestiller Paul Michael Petersen sig, at idéen bag apparatet kan videreudvikles og blive et alternativ til de almindelige lyskilder, som folk bruger forebyggende i deres hjem:
"Og måske kan det vère specielt relevant på alderdomshjem, hvor demens er sí udbredt."
Inddragende innovation
Det dansk-amerikanske partnerskab kom i stand under DTU-professor Jes Broengs ophold på UC Berkeley i 2017, hvor innovationseksperten fik skabt forbindelse mellem hjerneforskere dér og lyseksperter på DTU."Jes Broeng tog kontakt til mig, og vi fik hurtigt i fèllesskab udviklet idéen, og vi besluttede os for at indlevere en fèlles patentansøgning samt for hurtigt at få eftervist, om idéen kunne holde vand," fortèller Paul Michael Petersen.
Det første elektriske kredsløb med ny LED-teknologi, som lysapparatet er udsprunget af, blev udviklet samme år på et treugers-kursus af Marcus Carstensen, som var masterstuderende på det tidspunkt. Han har sidenhen vèret med til at videreudvikle lysapparatet - først i sit masterprojekt og derefter som ph.d. på DTU Electro. I dag er han chief technology officer i OptoCeutics.
"Marcus var en fantastisk dygtig DTU-studerende, og han fik teknologien bragt hurtigt videre. Faktisk er det her et rigtig godt eksempel på, hvordan man kan have glède af DTU’s tekniske viden, og hvorfor unge ingeniører og studerende er sí vigtige og kan gøre sådan en stor forskel," siger Paul Michael Petersen med et smil.
OptoCeutics
- Har opnået i alt syv patenter på deres opfindelse.
- Er certificeret som et ISO 13485 medical device-selskab.
- Har indtil videre sikret 60 mio. kr. i funding.
Adresse
Anker Engelunds Vej 101
2800 Kongens Lyngby
CVRnr.: 30 06 09 46
