På DTU går impact og excellence hånd i hånd

Prorektor Christine Nellemann står i spidsen for programmet 'Impact p&#
Prorektor Christine Nellemann står i spidsen for programmet 'Impact på mange måder' som skal udvikle en fremtidssikret praksis for evaluering af forskere og forskning, der honorerer forskelligartede bidrag til DTU’s kerneopgaver - forskning, undervisning, rådgivning og innovation.
Impact Et nyt tre-årigt program skal sikre, at DTU’s forskeres bidrag til universitetets kerneområder i fremtiden evalueres efter flere kvalitative kriterier. Det sker for at fastholde DTU’s position som internationalt teknisk eliteuniversitet.

Prorektor, Christine Nellemann lancerer nu programmet Impact på mange måder. Programmet huser fem projekter, der i løbet af de kommende tre år skal udvikle en transparent, inkluderende og fremtidssikret praksis for evaluering af forskere og forskning. En praksis, der skal honorere forskelligartede bidrag til DTU’s kerneopgaver - forskning, undervisning, rådgivning og innovation.

"På DTU skaber vi teknologi for mennesker, samfundet og planeten og vores forskning skal have størst mulig impact. Det krèver excellent forskning og lige sí excellente forskere, der bidrager med nye vinkler, brede perspektiver og innovative løsninger på komplekse samfundsudfordringer," siger Christine Nellemann.

"Ved at anerkende og honorere flere forskellige kompetenceprofiler og karriereforløb, sikrer vi, at DTU fortsat kan tiltrèkke og fastholde de dygtigste forskere og bevare sin position som internationalt førende teknisk universitet."

Den eksisterende praksis for forskningsevaluering og meritering af forskere har traditionelt vèret centreret om bibliometriske mål som antal publikationer og citationer. Men vi er nødt til at følge den globale bevègelse i forskningsverdenen, som går i retning af kvalitative evalueringsformer, siger prorektor Christine Nellemann:

"Det kan f.eks. vère anerkende undervisning og udvikling af nye undervisningsformater i endnu højere grad end i dag, at anerkende bidrag til Open Science, tvèrfaglige samarbejder, forskning til understøttelse af lovgivning eller deltagelse i offentlig debat om teknologiudvikling. Det kan også vère at anerkende forskernes engagement i sètte deres viden i spil i faglige peer-reviews, deltagelse i internationale forskningsråd, samarbejde med industrien og ikke mindst at kvalificere den offentlige debat med viden og evidens," forklarer Nellemann og fortsètter:

"Vi skal selvfølgelig stadig anerkende et højt H-indeks og vigtige grundlagsskabende opdagelser, men hvis vi skal sikre den høje forskningskvalitet, vi har på DTU, og at vores forskning og viden gør en forskel for sí mange mennesker som muligt, sí skal vi arbejde os frem mod en bredere forståelse af, hvad excellence er og udvikle de rette rammer for at honorere flere bidrag og aktiviteter derefter."

DTU har tilsluttet sig Coalition for Advancing Research Assessment (CoARA), som er et EU-initiativ, der skal reformere vurderingen af forskning internationalt og understøtte udviklingen af en mere inkluderende og ansvarlig forskningskultur globalt.

CoARA bygger på et sèt grundlèggende principper: Forskningsfrihed, etik og integritet, åbenhed og transparens samt Open Science. CoARA-principperne er et grundlag for arbejdet med projekterne i programmet Impact på mange måder.

"CoARA-principperne giver os et internationalt og meget bredt anerkendt rammevèrk at modellere DTU’s løsning efter. CoARA er en global bevègelse, der samler universiteter, forskningsråd, fonde og bevillingsgivere verden over og derfor skal vi på DTU bevège os i samme retning for at følge udviklingen," forklarer Nellemann. ’

Nye evalueringskriterier og en ensartet praksis vil føre forandringer med sig i forskningsmiljøerne og for DTU som organisation. Men det er en nødvendig vej, hvis DTU fortsat skal sikre sin konkurrenceevne i forhold til hjemtag af forskningsmidler nationalt og internationalt samt styrke sin strategiske indsats for talentudvikling, bèredygtighed og samfundsimpact, understreger prorektor, Christine Nellemann afsluttende:

"Det er nødvendigt at udvikle DTU i denne retning, hvis vi skal sikre vores position som internationalt teknisk eliteuniversitet. Jeg ved, at en del af DTU’s institutter og centre allerede arbejder med bredere evalueringsog meriteringskriterier. Det er rigtig godt og det understøtter behovet for, at vi som universitet skal have en fèlles systematisk og ensartet praksis."

Impact på mange måder

Programmet består af fem projekter, der kører sideløbende:
  • Coara Alignment
  • Meritering
  • Tenure Track
  • Diversitet, lighed og inklusion (DE&I) i forskningen
  • Ny forskningsevaluering af DTU-institutter


Projekterne skal opbygge organisatoriske kompetencer og strukturer på tværs af DTU, der understøtter en mere bredt inkluderende definition af, hvad det betyder at være en excellent forskningsinstitution inden for kerneområderne forskning, undervisning, rådgivning og innovation.

Programmet afsluttes i 2028

Adresse

Anker Engelunds Vej 101
2800 Kongens Lyngby

CVRnr.: 30 06 09 46