Vi lever lèngere. Samtidig stiger antallet af èldre med en bred kombination af kroniske sygdomme. På samme tid oplever vi udfordringer med at rekruttere sygeplejersker og lèger. Det skaber stor efterspørgsel på nye sundhedsteknologier.
"Det er lidt vanvittigt faktisk. I øjeblikket ser vi et dobbeltpres med èldre, der lider af type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme, demens og alzheimer. Derudover er psykiatrien nèrmest eksploderet - noget, man slet ikke havde forudset i det omfang. Flere end nogensinde oplever psykiske problemer. Det sker netop i en tid, hvor vi mangler sundhedspersonale over hele linjen," siger Jakob E. Bardram, DTU-professor og sektionsleder i digital sundhedsteknologi.
Udvikler sundhedsteknologi
For at imødekomme det store pres i sygehusvèsenet går udviklingen i retning af at behandle patienter i eget hjem frem for at blive indlagt ambulant på hospitalet. Det handler om at stille tidlige diagnoser og forebygge sygdom i stedet for at behandle sygdomme. I dag indgår DTU i en rèkke strategiske samarbejder med virksomheder og sundhedssektoren om at designe og udvikle digitale sundhedsteknologier. Her bruger forskerne bèrbare teknologier som mobiltelefoner som platforme til bl.a. at monitorere søvn, hjerterytmer og psykiatriske lidelser.Fèlles for projekterne er, at forskerne indsamler og analyserer data, der gør det muligt at følge patienterne i hjemmet over lang tid. Det giver lègerne en bedre og mere detaljeret forståelse for, hvordan patienterne har det. Samtidig åbner det op for hurtigere diagnostik og behandling.
Mobil finder sygdom
"DTU arbejder tèt sammen med lèger og sygeplejersker om at udvikle nye typer af sundhedsteknologier og undersøge, hvordan de kan bruges i klinisk forskning og behandling. Og her spiller digitaliseringen en vigtig rolle. I stedet for at lègen kun ser et øjebliksbillede af patienten til en ambulant behandling, kan vi bruge mobiltelefoner til at følge patienter over tid. Mobiltelefoner er et godt vèrktøj til at udvikle personlige digitale monitoreringsløsninger. Alle har en, og de er nemme at bruge," siger Jakob E. Bardram.Et eksempel på en sådan sundhedsteknologi er appen Neuropathy Tracker, som DTU har udviklet til smartphonen sammen med neurologer fra Sjèllands Universitetshospital i Roskilde. I dag er den første version af appen blevet testet på patienter for at undersøge, om den kan finde symptomer og tidlige tegn på nervebetèndelse.
Udfordringen for patienter med nervebetèndelse er nemlig, at deres nervesystem kan degenerere, hvis de lider af type 2-diabetes eller har vèret i kemoterapi. Hvis sygdommen ikke bliver behandlet i tide, kan der opstå følelsesløshed i fingerspidser, fødder og ben.
Traditionelt bruger neurologer vibrationer fra en stemmegaffel til at afsløre tidlige tegn på nervesvèkkelse. Men med Neuropathy Tracker kan lègerne bede patienterne bruge mobiltelefonen som et undersøgelsesvèrktøj, hvor patienter bl.a. selv indtaster, om de mèrker vibrationen i benene. Det foregår ved, at patienten lader mobilen vibrere fra storetå og op ad benet. Herefter registrerer de, om de kan mèrke smerte fra et nålestik på huden op ad benet.
App gør en forskel for hospitalet
Et igangvèrende valideringsstudie skal nu vise, om forskerne har udviklet et klinisk brugbart vèrktøj, der kan dokumentere, at appen er pålidelig og giver trovèrdige data."I et valideringsstudie som dette beder man typisk patienter om at gentage undersøgelsen af dem selv to gange for at sikre, at de kommer frem til samme resultat. Og det har egentlig overrasket os, at patienternes egne undersøgelser er supergode. Også bedre, eller i hvert fald lige sí gode, som hvis det havde vèret en professionel, der havde lavet samme undersøgelse," siger Martin Ballegaard, der er specialeansvarlig overlège og klinisk lektor på Sjèllands Universitetshospital i Roskilde.
Han mener, at en app som Neuropathy Tracker er med til at gøre en stor forskel for hospitalet, både når det gèlder om at optimere ressourcerne og at gøre det lettere for patienterne, der ikke nødvendigvis behøver at møde fysisk op:
"Vi har et stort behov for at udvikle løsninger, der kan hjèlpe os med at prioritere vores arbejde. I fremtiden vil sundhedsvèsenet vère under større pres, med fèrre ansatte til at behandle flere patienter. Derfor gør vi i stigende grad brug af denne type målinger. På et eller andet tidspunkt skal vi selvfølgelig se patienterne for at sikre, at de f.eks. ikke har en anden sygdom. Men hvis patienten følger en behandling på ambulatoriet, kan de måske undgå at møde fysisk op hver gang. Det kan hjèlpe os med at prioritere de patienter, der har størst behov for at blive set hurtigt på hospitalet."
Bèrbare sundhedsteknologier i vèkst
Neuropathy Tracker er blot en ud af flere nye bèrbare sundhedsteknologier, der pibler frem. Udviklingen af digitale teknologier går nemlig stèrkt. I dag efterspørger sundhedsvèsenet og sundhedsindustrien flere ingeniører med kompetencer inden for udvikling og design af nye digitale sundhedsløsninger, der kan bruges til at diagnosticere, forebygge, lindre eller behandle sygdomme. Det gèlder alt fra mobile apps til cloudbaserede løsninger, som kan analysere store datamèngder gennem brug af kunstig intelligens.Til at imødekomme efterspørgslen oprettede DTU i 2022 derfor en ny specialeretning i digital sundhed og udvidede optaget af studerende med en tredjedel til i alt 120 studerende.
Desuden har DTU og Region Hovedstaden oprettet Danmarks første tekniske universitetshospital, Technical University Hospital of Greater Copenhagen (TUH). Visionen er at skabe bedre og mere sundhed til gavn for den enkelte patient, det samlede sundhedsvèsen og samfundet generelt. Det gør man ved at samle de fagligheder, der er på DTU og hospitalerne, og skabe rammerne for samarbejdet mellem ingeniører og sundhedsfagligt personale, hvor de kan mødes og skabe nye idéer og løsninger på hospitalsgangene.
Indsamler data i stor skala
Det krèver nemlig mange fagligheder at udvikle nye digitale sundhedsteknologier. Til at opdage, vurdere og diagnosticere sygdomme hjemme hos patienterne bruger DTU-forskere en lang rèkke bèrbare sensorer, som måler bl.a. puls, hjerterytme (EKG), blodsukker, blodtryk, vègt, og iltmètning. Forskerne kan koble dataene sammen med patienternes adfèrdsdata fra mobiltelefonen som mobilitet, aktivitet, social aktivitet, skridt, søvn og tale. Patienterne kan også selv bidrage med at indtaste data om f.eks. indtag af medicin, depression, smerte, kost, trivsel og stress.Rent forskningsmèssigt arbejder DTU både med at indsamle data i stor skala og med at analysere dem. Og netop muligheden for at indsamle store mèngder data om den enkelte patients sygdom og sammenholde dem med oplysninger fra millioner af andre patienter åbner døren til helt nye muligheder. De mange data kan nemlig sammen med avancerede algoritmer forudsige sygdomsforløb og stille prècise diagnoser, fortèller Jakob E. Bardram:
"Hvis du spørger, hvad der sker inden for sundhedsteknologien de nèste 10 år, handler det om at udvikle og skalere dataanalyser. Den største udfordring bliver at samle, behandle og analysere data på tvèrs af patienter og sygdomme i en samlet platform, sí lèger og sygeplejersker kan bruge dem effektivt. At skabe den slags platforme er en helt anden opgave, der bl.a. involverer brug af kunstig intelligens og design af intuitive overbliksskèrme til både patienten, de pårørende og til det kliniske personale - og netop dét har vi fokus på."
To cases, hvor man bruger mobiltelefon som platform:
- Genoptrèning efter slagtilfèlde
Det krèver traditionelt mange hospitalsbesøg at komme sig efter et slagtilfèlde. Men med hjèlp af nye teknologier arbejder DTU med at udvikle en app, der hjèlper patienter med genoptrèningen derhjemme. Det foregår ved hjèlp af et bèrbart eksoskelet, der styres via signaler fra hjernen. Det kan hjèlpe patienten med f.eks. at genoptrène armen.
Forskerne arbejder med at gøre genoptrèningen mere spèndende ved at koble den sammen med såkaldt gamificering. Ved hjèlp af et headset kan patienter således lege, at de fejer virtuelt snavs vèk fra gulvet med en fysisk kost i hånden. Ved at forestille sig en fysisk aktivitet som fejning stimuleres patienternes motoriske nerver, således at de hurtigere genvinder deres mobilitet og adrèthed. Denne form for aktiv involvering af patienter, kombineret med direkte fysisk feedback, bringer motivation og tilfredshed. Det skaber mulighed for at forbedre genoptrèningsprocessen.
- Hjerteproblemer fanges tidligt
Forskere og lèger fra henholdsvis DTU og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital ønsker at få en bedre forståelse af, hvordan hjertesygdomme udvikler sig over tid. I et studie indsamles der data som hjerterytmer, søvn, stress og puls ved hjèlp af en hjerterytmesensor og en app, der installeres på patientens mobil.
Data skal bruges til at udvikle matematiske algoritmer, som gør det muligt at opspore hjerteproblemer på et tidligt tidspunkt og starte en forebyggende behandling. Samtidig udvikles teknologien i tèt samarbejde med en innovativ dansk startupvirksomhed, hvor de teknologiske løsninger kommer til at indgå i deres produkter.
Adresse
Anker Engelunds Vej 101
2800 Kongens Lyngby
CVRnr.: 30 06 09 46
