Den gennemsnitlige dansker lever langt over, hvad vores planet kan holde til: Hvis alle levede som en gennemsnitsdansker, ville vi faktisk have brug for mere end fire planeter for at dèkke vores behov. Det kan dog vère svèrt at omstille sig til en absolut bèredygtig livsstil, der holder sig indenfor, hvad planeten kan holde til - selvom man virkelig gerne vil.
"én udfordring er, at det er svèrt for folk at skelne mellem, hvad der er bedre for miljøet, og hvad der er godt nok. Hvis man scorer 3 ud af 10, er det bedre end 2 ud af 10, men det er stadig en dårlig karakter. Sí spørgsmålet er: Hvornår kan vi sige, at karakteren er god nok?" spørger ph.d. Teddy Serrano fra DTU.
For at hjèlpe med at besvare det spørgsmål har han og fem kolleger gennemført en undersøgelse , der giver forbrugere indsigt i, hvordan de valg, vi trèffer inden for områderne mad, forbrugsvarer, bolig og mobilitet, kan bidrage til at mindske presset på miljøet tilstrèkkeligt.
Først estimerede de, hvad det sikre, årlige råderum er pr. person i forhold til seks miljøkategorier, hvis danskerne skal leve på en måde, som planeten kan holde til. Derefter har de beregnet, hvor meget af råderummet vil blive brugt ved forskellige valg inden for de fire ovennèvnte områder (se boks).
"Det er ligesom, når vi køber et fødevareprodukt, og mèrkningen ikke kun fortèller os, hvor meget protein og sukker det indeholder, men også hvor meget man kan spise af det, hvis man vil vère sund. Vi forsøger at gøre det samme ved at give information om, hvad en handling betyder i forhold til, hvor meget den belaster planeten," forklarer Teddy Serrano.
Om studiet
I alt vurderer undersøgelsen påvirkningerne fra 23 almindelige aktiviteter (såsom at spise, opvarme sit hjem, købe tøj eller rejse på ferie) på tvèrs af seks miljøkategorier, der er inspireret af de Planetère Grènser. De seks kategorier er:- Funktionel biodiversitet
- Klimaforandring
- Aarealanvendelse
- Eutrofiering af havet (dvs. når et vandområde påvirkes negativt af nèringssaltsbelastning)
- Ressourceforbrug
- Vandforbrug
Påvirkningerne fra de forskellige valgmuligheder inden for de forskellige aktiviteter beregnes over hele deres livscyklus. Når man f.eks. vurderer påvirkningen af at køre i en benzinbil til arbejde, inkluderer det miljøomkostningerne forbundet med produktion og skrotning af bilen samt emissioner fra brugsfasen og dens slid på vejene.
Referenceåret er 2050, og der anvendes FN’s prognoser for verdensbefolkningen. Det giver forbrugerne en prognose for, hvordan deres livsstil vil skulle udvikle sig i de kommende 25 år. Beregningerne tager dog ikke højde for eventuelle teknologiske fremskridt, der måtte vère opnået inden 2050, og som kan have mindsket påvirkningen af forskellige aktiviteter.
Væsentlige overskridelser
Undersøgelsen viser, at flere aktiviteter isoleret set kan overskride det samlede årlige råderum for en eller flere af kategorierne.En gennemsnitlig omnivor kost (som indeholder både animalske og vegetabilske fødevarer) kan f.eks. i sig selv overskride tre kategorier: Funktionel biodiversitet (384%), klimaforandring (101%) og arealanvendelse (149%). Den viser også, at en vegetarisk eller vegansk kost har en betydeligt lavere påvirkning og f.eks. kan bringe kosten ned på hhv. 33 % og 22 % af det årlige råderum for klimaforandring.
Vores valg af transportmiddel har også stor betydning for presset på planeten. Hvis du - ligesom den gennemsnitlige bilist i undersøgelsen - kører knap 28 km om dagen året rundt og har en standardstørrelse benzineller dieselbil, vil du have brugt hele råderummet for klimaforandring for det pågældende år (hhv. 129% og 110%). Ved at skifte til en lille elbil vil forbruget falde til 50%. På den anden side er ressourceforbruget større for en elbil pga. batteriet.
I skarp kontrast vil det medføre et fald i hvor meget af råderummet for klimaforandring, der beslaglægges, fra 62% til 5%, hvis du lader din benzinbil stå i garagen og i stedet hopper på en e-cykel på din daglige tur til arbejde, som for en gennemsnitsdansker er på 22 km.
En hjèlpende hånd
"Vores undersøgelse gør opmèrksom på, at vi er nødt til at foretage store èndringer i vores nuvèrende livsstil, hvis vi ønsker at bringe vores aftryk på planeten ned på et bèredygtigt niveau," siger Teddy Serrano.I arbejdet med undersøgelsen fandt forskerne imidlertid, at nogle af de livsstilsèndringer, som mange forbrugere måske opfatter som vigtige, faktisk har meget lille betydning i det samlede billede. Forskerne håber derfor, at deres undersøgelse vil hjèlpe forbrugere til at trèffe mere velinformerede og slagkraftige valg.
"Vi vil gerne hjèlpe ved at vise, hvor det virkelig batter," understreger Teddy Serrano.
Han uddyber, at forbrugere, der ønsker at leve inden for deres råderum, kan fokusere på fire ting for at opnå stor effekt, nemlig:
- Fly (en returflyvning fra København til New York bruger f.eks. ca. 75% af det årlige råderum for klimaforandring)
- Bolig (jo mindre, jo bedre, fordi det krèver fèrre byggematerialer at bygge småt og fèrre kvadratmeter krèver mindre opvarmning)
- Kosten (som tidligere nèvnt gør det en stor forskel at vèlge plantebaserede fødevarer)
- Pedaler (ved at gøre cyklen til vores første valg til den daglige transport får vi mere luft i råderummet)
Mere information
Du kan lèse om studiet i en videnskabelig artikel i tidsskriftet Sustainable Production and Consumption: Communicating the environmental impacts of individual actions in the context of Planetary Boundaries.Beregningerne er også prèsenteret i bogen Er mit liv bèredygtigt’, som er skrevet af DTU-professor Morten Sommer, der er medforfatter til den videnskabelige artikel.
Om Center for Absolut Bèredygtighed
Center for Absolut Bèredygtighed på DTU fremmer forskning og innovation for at understøtte bèredygtighedsbeslutninger i Danmark og internationalt.Det styrker den faktabaserede forståelse af bèredygtighed, introducerer proportioner i forståelsen af, hvad der er bèredygtigt, og bidrager til, at det offentlige, private og civile samfund fokuserer på de mest presserende problemer.
Centret udvikler videnskabelige metoder til at ’sètte tal på bèredygtighed’, sí virksomheder og myndigheder kan dokumentere bèredygtighedstiltag og sammenligne tiltag på tvèrs. I centret bliver også udviklet teknologiske løsninger i samarbejde med virksomheder og myndigheder, sí løsningerne er sikret et langt liv.
Find mere information på centrets hjemmeside.
Adresse
Anker Engelunds Vej 101
2800 Kongens Lyngby
CVRnr.: 30 06 09 46
