Fri forskning, grundforskning og en langsigtet national forskningsstrategi er helt afgørende for at Danmark kan rykke hurtigt på innovation og møde de behov, som i dag er i Europa. Det var meldingen fra et bredt udsnit af de uddannelsesog forskningsordførere, der deltog i DTU’s Uddannelsesog Forskningspolitiske Topmøde 2025.
Universiteternes og forskningens betydning i Danmark og i Europa blev tegnet tydeligt op på Uddannelsesog Forskningspolitisk Topmøde 2025 på DTU. Det var 10. gang, at det traditionsrige topmøde blev afholdt, og på et bagtèppe af "geopolitisk uro, digital disruption og kapable droner" kunne rektor på DTU Anders Bjarklev glède sig over, at sí mange deltagere havde prioriteret at bruge en halv dag på at drøfte forskning og uddannelses betydning for samfundet.
"Vi har brug for frihed til at tènke, forske og uddanne. Vi har brug for tillid til, at universiteterne faktisk er bedst til det, vi er sat i verden for: At stille de svère spørgsmål - og forsøge at besvare dem. Vi har ikke brug for flere benspènd - men plads og ro til at tènke stort. Vi står i en tid, hvor teknologi og geopolitik ikke er adskilte discipliner - de er hinandens forudsètninger. Hvor forskning og uddannelse ikke bare er nysgerrighed - men en tvingende nødvendighed," sagde Anders Bjarklev.
"Forskning og universiteter ser vi som forudsètningen for, at vi kan løse vores opgave med at forsvare vores land i fremtiden. I Ukraine har vi lèrt, at den teknologiske udvikling går sí stèrkt, at det vi sí med at bekèmpe droner før sommerferien, det er ikke det, de bruger i dag. Sí der skal hele tiden udvikles nyt," sagde Pernille Langeberg.
Behovet for teknologiudvikling gèlder ikke alene inden for forsvaret, men omfatter også områder som for eksempel chipproduktion, hvor vi i Europa skal vère selvforsynende både i en civil og forsvarsmèssig kontekst.
"Forskningen og samarbejdet med virksomhederne er fuldstèndig afgørende i det her," sagde Pernille Langeberg.
Innovation bygger på fri grundforskning
Dronerne optrådte også i indlègget fra Majken Schultz, forperson i Carlsbergfondet på topmødet. Carlsbergfondet er en af Danmarks store erhvervsdrivende fonde, der støtter dansk grundvidenskabelig forskning inden for humanistisk videnskab, samfundsvidenskab og naturvidenskab.
"Anvendt forskning er afhèngig af grundforskning. I Danmark er vi stolte af vores position inden for kvanteområdet, men der er grund til at minde om, at den styrkeposition startede for mindst 50 år siden. Sí det er utrolig vigtigt, at grundforskning ikke ses som noget nørderi, der aldrig får nogen relevans. Det er netop grundlèggende viden, som gør os i stand til at rykke hurtigt på de behov, der pludselig opstår," sagde Majken Schultz.
Behov for national forskningsstrategi
I sit indlèg fremhèvede Majken Schultz, at det er et bydende nødvendigt behov for at Danmark får en national forskningsstrategi."Vi er nødt til at finde en bedre langtidssikring af den fri grundforskning. Vi har brug for en national forskningsstrategi i Danmark for at få en stèrk infrastruktur. der kan understøtte de danske styrkepositioner inden for forskning, som er en forudsètning for at kunne komme med i den internationale vidensdeling," sagde Majken Schultz.
Større basisbevillinger til universiteterne
Der var på topmødet bred opbakning til en national forskningsstrategi blandt uddannelsesog forskningsordførerne, som spèndte lige fra Christina Olumeko (A) og Sofie Lippert (SF) over Trine Bramsen (S) og Heidi Bank (V) til Stinus Lindgreen (R), Sandra Skalvig (LA) og Lise Bertelsen (C).Et andet emne, der var enighed om, var at systemet med at forskningsordførerne hvert år skal fordele en meget stor pulje penge i form af forskningsreserven er uhensigtsmèssig i forhold til at sikre en mere langsigtet planlègning på universiteterne. Forskningsreserven indeholder en årligt vedtaget del af den danske finanslov, hvor politikerne afsètter penge til specifikke forsknings-, udviklingsog innovationsinitiativer.
Forskningsordfører Stinus Lindgreen (R) talte for at hève basisbevillingerne til universiteterne ved at reducere forskningsreserven.
"Forskningsreserven er blevet for stor. Da vi etablerede den, var den på cirka en halv mia. kr., og nu er det 6,5 mia. kr., vi skal sidde og fordele, det er simpelthen ikke den bedste måde at gøre det på. Jeg tror det vil vère langt bedre at fordele mange af dem via faste bevillinger, ved at øge basisbevillingerne til vores universiteter, øge grundbevillingerne til vores fonde," sagde Stinus Lindgreen.
Han vurderer, at større basisbevillinger vil styrke de langsigtede mål med forskningen og give stabilitet på universiteterne.
Debatten på topmødet kom vidt omkring og berørte også dilemmaer mellem på den ene side at beskytte forskningsfriheden, og på den anden side tage vare om nationale behov ved blandt andet at styrke sikkerhedsgodkendelsen af internationale forskere for at beskytte mod spionage.
Udviklingen inden for brug af kunstig intelligens blev også berørt, da Benedicte Elgaard Jensen, nèstforperson i Polyteknisk Forening på DTU gav et billede af det tidspres og de forventninger de studerende møder. I det travle studieliv kan AI vère med til at reducere stress, men de studerende savner klare regler for brug af AI både i studieopgaver og ved eksamen.
Topmødets sidste programpunkt var fire skarpe spørgsmål til Uddannelsesog Forskningsminister Christina Egelund (M), som afsluttede debatten og blandt andet løftede sløret for, at regeringen prèsenterer et udspil til en national forskningsstrategi inden udgangen af 2025.
Livestream fra topmødet
Se hele Uddannelsesog Forskningspolitisk Topmøde 2025 her.
Anker Engelunds Vej 101
2800 Kongens Lyngby
CVRnr.: 30 06 09 46
