Professor Marie Münster arbejder fra morgen til aften med den grønne omstilling både som forsker og som medlem af Klimarådet. I en tid med mange kriser er der fare for, at vi glemmer klimakrisen. Men lykkes vi med den grønne omstilling, så får vi muligvis også løst nogle af de andre kriser helt automatisk, lyder håbet fra professoren.
Kriserne står på nakken af hinanden - handelskrise, sikkerhedskrise, biodiversitetskrise og sí de humanitère kriser i konfliktog krigszoner - og de kalder allesammen på vores opmèrksomhed, både politisk og Ökonomisk. Er der en risiko for, at klimakrisen derved bliver overdøvet og ligefrem underprioriteret? Taler man om det i Klimarådet?
Adspurgt nikker professor Marie Münster, som siden 2023 har vèret medlem af Klimarådet.
"Selvfølgelig er der en bekymring for, at samfundet er på vej til at bruge fèrre midler på den grønne omstilling. Det er jo naturligt, at der findes andre samfundsdagsordener end klimaet. Det vil der altid gøre, men sí må vi prøve at vère dem, der fastholder fokus på vigtigheden af at fortsètte med den grønne omstilling," siger professoren, der uddyber:
"Den grønne omstilling er et maraton, og selvom der stadig er et stykke vej til målet, sí er det ikke nu, at vi skal stoppe op. Vi skal blive ved med at løbe, også selvom de andre kriser krèver vores opmèrksomhed."
Marie Münster synes, at det i forvejen går alt for langsomt med at få realiseret den grønne omstilling.
"Der er dage, hvor jeg tènker over, hvor meget global opvarmning vi lige når at få, før vi får vendt kurven. Det går alt, alt for langsomt med at få den vendt," siger hun.
Vejen til forsyningssikkerhed
Det ene ben i trilemmaet, forsyningssikkerheden, erobrede dagsordenen i 2022, da gasleverancer som følge af Ruslands invasion af Ukraine blev kraftigt udfordret, men forsyningssikkerhed i energiforsyningen vil fortsat være vigtig i den fossilfrie fremtid, når vi ikke længere kan imødekomme den varierende efterspørgsel på strøm ved bare at skovle mere eller mindre kul eller gas ind i kraftværkerne. Vejen til forsyningssikkerhed i den fossilfri verden skal brolægges med vedvarende energi koblet med fleksibilitet, fortæller professoren:"Når vores produktion af grøn energi udfordres af vindstille eller overskyet vejr, så skal vi have andre måder at få energi på. Det kan vi opnå gennem fleksibilitet i energisystemet. Vores analyser viser, at vi kan opnå fleksibilitet på fire måder: backup, hvor vi f.eks. fyrer med biogas i kraftværkerne, transmission, hvor vi køber strøm fra vores nabolande, lagring, hvor vi i stor skala f.eks. lagrer varme i vores fjernvarmenet eller som strøm i batterier, og endelig at flytte forbruget af energi. Dette viste danskerne, at vi var ret gode til under energikrisen i 2022, hvor høje strømpriser fik os til at vaske tøj eller oplade elbilerne om natten."
"Man skal ikke lade sig skræmme af enkelte timer, hvor elpriserne svinger meget. Det er prisgennemsnittet, vi skal kigge på, og det viser, at vi har en fin pris på el her i landet," siger Marie Münster.
Vind, sol og fred
Marie Münsters tanker om den grønne omstilling strækker sig længere end til bare at omfatte et fossilfrit energisystem. I professorens optik rummer den grønne omstilling også potentialet til at øge et lands sikkerhed."Når nationale stater producerer energi fra vindmøller og solceller, så er de også mindre sårbare i en krigssituation, for det er sværere at angribe et lands energiinfrastruktur, hvis den er baseret på decentral vedvarende energi, fordi vindmøller og solceller er spredt ud på flere geografiske lokationer end f.eks. kulkraftværker," siger Marie Münster, der også håber på, at grøn omstilling kan være vejen til en mere fredelig verden.
"En del kriser handler også om adgangen til energi, og det handler om, hvem der sidder på ressourcerne. Hvis alle stater har deres egen grønne energiforsyning, så er de mindre afhængige af f.eks. olieog gaseksporterende stater. Under energikrisen i 2022, da Ukrainekrigen startede, og gaspriserne steg voldsomt, så klarede Danmark sig bedre igennem end andre europæiske lande, fordi vi ikke var så afhængige af den russiske gas," siger Marie Münster, der også har et større håb til, hvad den grønne omstilling kan medføre:
"Med vedvarende energi er der mulighed for at decentralisere energiproduktionen både stater imellem og internt i landene. Det vil kunne medføre en bedre fordeling af ressourcerne. Hvis vi får en verden med en mere ligelig fordeling af ressourcerne, vil vi også få mere fred, tror jeg. Måske er det et idealistisk håb, men jeg tror på, at den grønne omstilling også kan være vejen til en mere fredelig verden."
Om Marie Münster
- Marie Münster er professor ved DTU Management og medlem af Klimarådet.
- Hun er internationalt anerkendt inden for feltet modellering og analyse af energisystemer, hvor hun er blandt de 24 mest publicerede i verden.
- I 2025 blev hun udpeget til at vère hovedforfatter på et kapitel om reduktion af drivhusgasser i den nèste klimarapport fra FN’s klimapanel IPCC.
- I 2021 modtog hun Agnes og Betzy-prisen fra IDA for sin indsats for at bidrage til løsning af to af tidens vigtigste udfordringer: den grønne omstilling og ligestilling.
- Marie Münster er en hyppigt anvendt ekspert i medierne, hvor hun bidrager med sin viden om den grønne omstilling og energisystemer.
Adresse
Anker Engelunds Vej 101
2800 Kongens Lyngby
CVRnr.: 30 06 09 46
